Leonardo DiCaprio er så god, at han kan operere på de fleste af underbevidsthedens etager. Men ”Inception” er for abstrakt, for postulerende og for usammenhængende.

En opdatering af Disney-klassikeren “Fantasia” bæres på Jay Baruchels smalle skuldre.

En skabelon-skåret slapstick humor med talende hunde. Intet nyt under solen - men en vis nostalgisk genkendelighed.

En syrlig og på alle måder tankeprovokerende samtidskommentar om det såkaldt normale familieliv - og om pædofili og tilgivelse. Der er megen mørk humor og flere lag at udforske i Todd Solondz' dybt interessante ”Life During Wartime”.

”Knight and Day” præsenterer sig som en blanding af lystspil og satirisk spiondrama. •Men ingen vil formentlig tage historien alvorligt.

Man tror det er løgn. Fem vandrehistorier fra de sidste 15 år under Ceausescus styre i Rumænien er både til at grine af og græde over.

En sydkoreansk film er på en gang opløftende smuk og nedslående langsom. ”Thirst” handler om en præst, der ved en blodtransfusion får vampyrblod i årerne.

Alt det, der gjorde originalen subtil, udebliver i genindspilningen af ”A Nightmare On Elm Street”, men Freddy Krueger er og bliver en nederdrægtig skikkelse.

Borgmesteren vil lukke skolen. Det vil Bølle Bob ikke. Gæt hvem, der vinder?

Eventyr og moderne parforholds-visioner mikses i det afsluttende kapitel om trolden Shrek og hans tro følgesvende.

”Predators” ligner en undskyldning for et halvblodigt computerspil. Men er med sine beskedne præmisser og sit forudsigelige forløb ret underholdende.

Twilight-fænomenet fortsætter ufortrødent, men hittepåsomheden halter fælt.

En fantasiløs og selvtilfreds fanfilm om The Doors skal højst ses for musikkens og koncertoptagelsernes skyld.

"The killer inside me" har håndværket i orden, men mangler begrundelse for granskningen af en syg mand.

Filmisk refleksion over terrorangrebet i London i 2005 er en lille og forudsigelig, men også stærk oplevelse.

En omgang plat falden-på-halen uden komik.

”Soul Kitchen” er en underfundig film med visuel fremdrift, skøn musik og lettere anarkistisk humør.

Kåde Ashton Kutcher giver den som lejemorder. Nydelig torso, men utroværdig actionman.

En jamrende elendig komedie - og så er det faktisk svært at finde på mere at sige.

Tiden er gået i stå hos Erik Clausen. Og det gør den også for publikum til hans nyeste film.

Lidt nuttet, lidt fjollet og yderst farverig Nanny McPhee kan ses af både børn og voksne.

Den svenske sci-fi-noir ”Metropia” er fascinerende og teknisk besnærende, men mangler lige et par lag for at blive mesterlig.

En godkendt ungdomsfilm om den svære første forelskelse.

Masser af action - også så meget, at man i nogle af scenerne intet fatter af, hvad der sker.

Mangel på sprudlende og vittig dialog spænder ben for flot animationsfilm.

”Sex and the City” er gået fra banebrydende til tåkrummende på rekordtid. Filmen savner gnist.

Instruktøren Oliver Ussing viser lige på og hårdt en verden, hvor nørdede børn bliver til lede børn.

”Rød som himlen” er en helstøbt, men noget sentimental film om en blind dreng, der bliver bidt af lydene i biografen.

Et middagsselskab sætter rammen om en ensemble-films afsløring af hemmeligheder og løgne. Det er festligt og fornøjeligt.

Stop motion-udgave af Roald Dahls børnebog om den eventyrlystne Mr. Fox er dejligt charmerende.

”Brooklyn's Finest” følger tre politifolk, som ikke kender hinanden, men senere får deres skæbner flettet sammen.

Følsom og velspillet, men også sentimental og indforstået skildring af John Lennon som hvalp. Instruktøren fokuserer på Lennons mildt sagt kaotiske opvækst og det tvetydige forhold mellem hans ustabile mor og hans stramtandede moster.

Janus Metz' skildring af danske soldater i Afghanistan og deres tabte uskyld er intens, velkomponeret og ikke nær så kontroversiel, som den er blevet udråbt til.

De digitale narrestreger i ”Prince Of Persia” tager magten fra skuespillerne.

Michael Caine har hovedrollen i et selvtægtsdrama, som oser af civilisationslede.

En stor del af den for lange film ”Robin Hood” er slagsmål og ret så uoverskuelige kampscener, der trætter i længden. Filmen har stort set intet at gøre med beretningen om Robin Hood.

Miley Cyrus, a.k.a. Hannah Montana, skal træde ud af sine barnesko i en voksenfilm, der er rent ud sagt forfærdelig.

Filmen, som gav Sandra Bullock en Oscar, er mest god gammeldags og ærkeamerikansk underholdning a la instruktøren Frank Capra. Men den gemmer også på refleksioner over samfundsmæssig ulighed.

”Dear John” er en forvirrende film med flimrende tråde, der stritter i hver sin retning, men man kan glæde sig over, at en af birollernes ukronede konger: Richard Jenkins.

Product placement når helt nye niveauer i ”The Joneses”.

En klaustrofobisk og stærk nærværende skildring af krigen i Libanon i 1982 oplevet fra indersiden af en kampvogn. Filmen vandt Guldløven på filmfestivalen i Venedig i 2009.

En livlig og rørende filmisk hyldest til Frankrigs største provokatør: Serge Gainsbourg

Krimi og kærlighed væves sammen på baggrund af et rædselsvækkende regime i Argentina i 1974. Det giver dybde i en fortælling, som virker ganske besnærende i kraft af sit gammeldags look.

Robert Downey Jr. er stadig på toppen, men resten af filmen følger ikke helt med.

En talefilm om parforhold er besnærende for den tålmodige.

Filmen om legetøjsfænomenet ”Winx Club” er akkurat så forfærdelig som forventet.

Tidligere indsatte og fængselsfunktionærer spiller overbevisende i dristigt dansk fængselsdrama.

Lone Scherfig indfrier alle forventninger til den herhjemme længe ventede ”An Education”.

Sådan ok, men så heller ikke mere horrorfilm, der flirter både med thrillertendenser og dommedagstilstande.

Den sejeste superhelt- wannabe, der længe er set på film, er Hit Girl. Hende kan man møde i den overmåde vellykkede ”Kick-Ass”, der revitaliserer superhelte-genren.

Historien om Tolstojs stormfulde splittelse mellem sine idealer og sin hustru er blevet en forrygende film. De fire centrale hovedroller er fænomenalt spillet.

En film med Jim Carrey og Ewan McGregor vil det hele, men intet bliver til noget.

To topkomikere tynges ned af trøstesløst, umorsomt manuskript.

Fin instruktørdebut om homoseksuel kærlighed mellem to nynazister.

Mads Mikkelsen får lov til at slå på tæven i et rigtigt Hollywood-rabalder, der trods sit mytologiske ophav ikke er spor guddommelig.

Postuleret og usammenhængende film vil alt for meget og glemmer rent at være film.

Twillight-stjernen Robert Pattinson har svært ved at bære vægten fra en hel spillefilm på sine skuldre.

”Valhalla Rising” har en visuel magt, der besætter bevidstheden som et trip til en fjern, fjern tid. Mads Mikkelsen har hovedrollen uden at mæle et eneste ord.

Drama og komedie mødes i en skønsom hvirvelvind med menneskelig stræben som omdrejningspunkt.

Thomas Vinterbergs "Submarino" imponerer med en nådesløs familiehistorie.

Det er svært at være 13 år. Især når drengen, som man er lun på, ikke har nogen mor og derfor ikke kan forstå, hvor mega-møghamrende-pisseirriterende en mor kan være.

Drager og teenager i skøn forening i denne film, der dog godt kunne trænge til et større skvæt humor.

Invasionen af Irak gendigtet som skiftevis politisk forelæsning og adrenalinpumpende action. Men flot ser det ud.

Roman Polanski har redigeret sin nye film dels i en fængselscelle, dels som arrestant i sit eget hus.

Scenerne slæber sig af sted i ”The Bounty Hunter”.

”Brothers” er en tekstnær og troværdig genindspilning af Anders Thomas Jensens og Susanne Biers ”Brødre” med en stadig lige relevant skildring af en krigs knuste sjæle.

I Frankrig risikerer man op til fem års fængsel for at yde humanitær hjælp til flygtninge, og der er derfor ikke mange, der byder illegale immigranter velkommen. Det sætter smuk og fortættet fransk film fokus på.

Eventyrfilm: Mødet mellem Lewis Carrolls skæve fortællinger, Disneys kalkuler og Tim Burtons vilde film- fantasi er ikke harmonisk, men nogle steder alligevel tæt på det geniale.

Det er Tom Fords sans for kulør og Colin Firth, der gør ”A Single Man” til en stor oplevelse.

En seksstjernet præstation af Morgan Freeman som Nelson Mandela. Med strategisk overblik håndterer Clint Eastwood sin fortælling i en visuelt magtfuld iscenesættelse.

”The Cove” er en hårrejsende og actionpræget dokumentarfilm om fangenskab og brutale mord på delfiner. Samtidig viser filmen et inspirerende øjeblik af mod og samvittighed.

Stilfuld, brutal og ikke mindst velspillet fransk Oscar-kandidat om en ung gangsters opdragelse. Den unge Tahar Rahim spiller Malik meget overbevisende, både hvad angår hans gradvise forhærdelse og hans troskyldighed.

En klumpet folkekomedie om ligegyldige mennesker. Søren Pilmark er dog en bedre skurk, end ”Parterapi” har fortjent.

Civilisationskritik i en svensk meditation over Thoreaus ”Walden” både fascinerer og keder.

Det virker, som om fiaskoen med ”The Gangs of New York” (2002) har drænet noget af den kreative energi ud af Martin Scorsese. ”Shutter Island” er slet ikke på det niveau, som han så overlegent har vænnet os til.

En brillant engelsk farce om politik og medier. Den er næsten lige så morsom og forstemmende som virkeligheden herhjemme.

Mads Mikkelsen imponerer i filmen om to kompromisløse sjæles søgen efter sublim kunst.

En tradition er genoplivet, men gammeldags teknik går hånd i hånd med moderne tanker. For første gang præsenterer Disney en sort prinsesse.

Ingen stor fornyelse af den romantiske komedie - men få øjeblikke af noget, der smager sødt.

En flot og slagkraftig opdatering af gyserklassikeren ”The Wolf Man”. Bagmanden er den effektglade amerikanske instruktør Joe Johnson.

Lynet er slået ned og har kortsluttet producenternes dømmekraft. Harry Potter-wannabe er en pinlig, livløs affære.

”Precious” er som en moderne udgave af Spielbergs racedrama. • Men den lille perle af en film handler mest om den sociale og menneskelige undertrykkelse, der er farveblind.

Efter syv års pause optræder Mel Gibson igen som filmskuespiller - i en veldrejet, typisk amerikansk thriller.

Der er ingen kvalitetsmæssig udvikling i de såkaldte opdateringer af Far til fire-fænomenet, der stadig er støvede og utidssvarende film.

Med ”Kvinden der drømte om en mand” har Per Fly ikke skabt det helt store kunstværk, men en god journal over lidelsen hormonchok.

Vildt klamt og vildt fascinerende madregn, der begynder som en symfoni og ender som orgie.

En ensom australsk pige bliver penneven med en neurotisk fedling i New York. Oscar-vinderen Adam Elliots første langfilm er et virtuos nummer inden for animation, og en stor, besk komedie i sig selv.

Vampyr-noir knækker over på midten og bliver mere splat end underspillet fremtidsrefleksion.

Komedie med Meryl Streep, Alec Baldwin og Steve Martin mangler bid.

Østrigeren Michael Haneke har begået endnu en uafrystelig autoritetskritik. Sidste års vinder af Guldpalmen i Cannes og af titlen som Årets Europæiske Film, ”Det hvide bånd”, får endelig dansk premiere.

En flot, festlig og sofistikeret musical viser igen, at Daniel Day Lewis ganske enkelt er en uovertruffen skuespiller.

Mødet mellem Jimmy Page, The Edge og Jack White mangler drama og underholdning.

En velsmurt storfilm om et af den norske modstandskamps centrale navne. •Men til forskel fra sin hovedperson tager den absolut ingen chancer.

I sin sympatiske iver for at lave en animationsfilm med indhold er der for mange pointer i ”Planet 51”, som vil gå henover hovedet på sit primære (børne)publikum.

En rent ud sagt rædselsfuld komedie med en uoplagt Hugh Grant og en udtryksløs Sarah Jessica Parker.

Jedi-kriger eller tankespion. USA har faktisk forsøgt sig med alternativ krigsførelses-strategi, der skulle forstyrre fjendens mentale radar. Absurd historie i halvkedelig film.

Stor præstation af Viggo Mortensen i ellers lovlig selvsmagende og småsentimental undergangsfilm.

Christoffer Boes nye film lever som art thriller-pastiche. •Overstyrede melodramatiske elementer gør dog filmen fjollet.

Tidens glatte ansigt og individualismens jagt på ”mig og mit personlige mål” får sig et hak i tuden i endnu en vellykket komedie fra Juno-instruktøren Jason Reitman.

En stædig insisteren på at tvinge overnaturligheden ned over en thriller tvinger ”The Lovely Bones” i knæ.

Fransk actionfilm med amerikanske toner gør ikke en kat fortræd.