Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
ShoppingGuiden
NetshoppingGuiden
NattelivsGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Studielinks
Websites for studerende i Aarhus
Annonce
Opera
Elisabeth Dreising i rollen som Violetta Valery tilbedes af Alfredo Germont - her i skikkelse af David Danholt, der alternerer i rollen med Sune Hjerrild. Foto: Casper Dalhoff.
Forargelsens røde klud
22-09-2009
Den Jyske Opera har den 1. oktober premiere på Verdis ”La Traviata”, verdens måske mest populære opera. Elsebeth Dreisig synger hovedpartiet som Violetta.

Det er ikke divaen selv, der bringer ordet på bane. Men Violetta, hovedpersonen i Verdis opera ”La Traviata”, er en luksusluder i den allerdyreste betalingsklasse.

»Hun bliver jo lanceret som en ”kurtisane”. Det lyder pænere,« siger operasangerinden Elsebeth Dreisig.

»Når jeg står på scenen, er jeg da Violetta. Og jeg føler med hende.«

»Men hvis operaen havde drejet sig om en prostitueret i vor tids overklasse, er jeg da ikke sikker på, at jeg havde den samme sympati for hende. Den må jeg lige tygge lidt på,« siger Elsebeth Dreisig - faktisk mens hun sidder og tygger på en gulerod, dagens sene frokost.

Dumas' dyre damer


Da operaen havde premiere i 1853, var historien imidlertid dugfrisk. Eller i hvert fald kun få år gammel. Den bygger på Alexandre Dumas' i vidt omfang selvbiografiske roman ”Kameliadamen” fra 1848, hvor han beskriver sit både uhyre hektiske og kolossalt kostbare år 1844-1845 med Marie Duplessis, en af Paris' smukkeste og dyreste prostituerede, der i øvrigt levede med og af overklassens mænd.

Marie Duplessis døde i 1847, men Alexandre Dumas d.y. - søn af forfatteren af samme navn, der skrev bl.a. ”Greven af Monte Cristo” - gjorde hende udødelig med sin bog, som han selv lavede om til et skuespil. Og som for eksempel Kjeld Abell brugte til sit skuespil ”Kameliadamen” for 50 år siden.

»Jo, hun er da prostitueret. Men måske øges vores sympati for hende, fordi hun får en trist og fattig død. Og under alle omstændigheder giver musikken sympati for Violetta. Musikken er vidunderlig, og den skaber en stemning, der bærer det hele,« siger Elsebeth Dreisig.

Fiasko ved premieren


Da forestillingen havde premiere i Venedig for mere end 150 år siden, blev den en fiasko.

Der var flere grunde til fiaskoen.

Én var, at sopranen, der sang Violettas parti, var fed. Og publikum græd af grin, da hun i sidste akt trimlede om og døde af ”svindsot”.

En anden grund var, at operaen drejede sig om en pikant affære i det bedste borgerskab. Altså blandt mennesker som dem, der sad som tilskuere.

Det var nemlig ikke blot nyt, men direkte provokerende i midten af 1800-tallet at lave en opera om samtiden.

”La Traviata” var den første ”samtidsopera”. På den tid foregik moderne operaer i oldtiden eller i det mindste flere hundrede år før opførelsen, så ingen blev stødt på manchetterne.

Nu er ”La Traviata” fortid. Den blev først rigtig populær mere end 50 år efter premieren. Og omkring 1900 kunne publikum tydeligt se på kostumerne, at ”La Traviata” absolut ikke var aktuel.

Romantik om kurtisanen


Det samme gælder i dag. Det er ikke en historie om en nutidig berømt luksusluder.

Det er den romantiske historie om kurtisanen, der bliver forelsket, og som så trist ender med at dø.

Elsebeth Dreisig morer sig noget over tanken om, at ”La Traviata” for 150 år siden var avantgarde og provokerende - og nu er blevet en af verdens absolut mest spillede og mest populære operaer.

»Det er også en drøm for mig at synge Violetta. Det er et fantastisk parti i et enestående stykke.«

Der er dog én enkelt ting, hun gerne vil have rettet på.

På det ene punkt vil hun gerne tilbage til Verdis originale partitur.

»I den store arie i 1. akt er jeg oppe på det høje es. Den arie følger efter både ensemblesang og duet, og det er noget, der trækker tænder ud. Når jeg lige har sundet mig efter arien, er alt i orden, men jeg vil foretrække at lægge den øverste tone en kvart lavere. Det gør Anna Netrebko og Angela Gheorghiu også, og Renée Fleming gjorde det, så jeg kan vel også tillade mig at gøre det,« siger Elsebeth Dreisig.

Det høje es


Hun véd ikke, om det var Maria Callas, der fik sneget det høje es ind i arien, men Callas var en af de få sopraner, der helt ubesværet kunne gå op på det høje es i stykker, hvor hun skulle levere en stor indsats både før og efter denne tone.

»Jeg kan også synge det høje es, men det er meget anstrengende oven på det, jeg allerede har leveret i 1. akt.«

»Jeg ved godt, at mange operaelskere sidder og lytter efter det høje es i 1. akt. Men når det er der, skal det ikke blot være godt. Det skal være knaldhamrende godt, og det skal være en nydelse at høre på. Resten af operaen er flot, og den arie bliver også kolossal flot, hvis dirigenten går med til lige at pille det allerøverste af arien i 1. akt,« siger Elsebeth Dreisig.

En anstrengende død


>

Opera kræver også stort skuespiltalent.

»Det er skam anstrengende at dø på scenen.«

I sidste akt dør Violetta. Og det tager sin tid i operaen.

»Jeg kan ikke blot tage hånden til panden og se lidende ud - og så dejse om.«

»Men jeg har bl.a. lært noget af en samtale, jeg tilfældigt har haft med en sygeplejerske, der arbejder på et hospice,« fortæller Dreisig.

»Min død på scenen har tre hovedelementer: Smerten, befrielsen og roen. Men min død på scenen hænger også sammen med, hvem jeg dør i armene på. De fleste aftener spiller jeg sammen med David Danholt, og vi har arbejdet sammen så mange gange, at vi kender hinandens bevægelser. Men det er faktisk vanskeligt at dø naturligt og overbevisende på scenen.«




Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
Den Jyske Opera
La Traviata

Opera i tre akter af Giuseppe Verdi.
Uropførelse: Teatro la Fenice i Venedig den 6. marts 1853

Dirigent:
Giordano Bellincampi, Søren Kinch Hansen

Instruktør:
Olivia Fuchs

Violetta Valéry: Elsebeth Dreisig, Agnete Munk Rasmussen, Lina Valantiejute

Alfredo Germont: David Danholt, Sune Hjerrild

Giorgio Germont: Ivan Dimitrov, Robert Hyman

Flora Bervoix: Eline Denice Risager, Susanne Vinther m. fl.

Kor: Den Jyske Operas Kor

Premiere den 1. oktober, turné i hele landet til den 23. november

Musikhuset Aarhus Store sal

Fredag den 6., lørdag den 7., onsdag den 11., torsdag den 12., fredag den 13. og lørdag den 14. november.

Forestillingerne begynder 19.30, dog lørdag kl. 15

Varighed 2 timer 30 min

Opføres på italiensk med danske overtekster

www.jyske-opera.dk
Nyheder
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide