2011 blev for barytonen Morten Frank Larsen, der har en fortid i Aarhus, et højdepunkt i karrieren.

Han debuterede i foråret på Metropolitan Operaen i New York i Richard Strauss' ”Capriccio”. Forestillingen er nu også at få herhjemme på en dvd fra Decca.

Operakarrieren begyndte på Aarhus Sommeropera i Benjamin Britens ”Lucretia” i 1994. Dengang studerede Morten Frank Larsen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus sammen med sopranen Lone Rasmussen. I dag bor parret i Wien med tre børn.

Han har siden 2000 sunget på Donau-stadens to store operascener, Staatsoper og Volksoper. Hun synger i de to operakor. Såvel sammen som solo giver de koncerter.

I 2012 glæder Morten Frank Larsen sig især til at vende tilbage til Den Jyske Opera for at synge Kurwenal i Wagners ”Tristan og Isolde” den 19., 22., 26. og 29. august i musikhuset.

En ny rolle

»Det er en ny Wagner-rolle for mig, og sådan nogle er vigtige at have på repertoiret for os skandinaviske sangere. Det er dem, man snarest bliver tilbudt internationalt. Jeg havde indstuderet partiet tidligere, hvis der skulle tilbyde sig en lejlighed til at springe ind et sted. Men der har ikke været brug for en Kurwenal. Nu glæder jeg mig meget til at være med fra begyndelsen i en opsætning, som med Michael Melbye som instruktør borger for at blive smuk. Det var hans ”Pelleas og Melisande” på Den Jyske Opera, som jeg havde den glæde at være med i.«

Morten Frank Larsens rolleliste er lang. Han er også populær som Einspringer, ikke mindst på Wiens Statsopera, når den med kort varsel har brug for en afløser for en sygemeldt sanger.

Og det var netop sådan, at karrieren også gik til New York. Historien er værd at genopfriske.

Vejen til New York

»Lone havde fået mig til at indstudere Mandryka i Richard Strauss' ”Arabella”, selv om jeg som andenafløser ikke havde megen udsigt til at synge partiet i Wien. Men pludselig kom muligheden på Deutsche Oper i Berlin, hvor operaen spilles i en garage. I kantinen spurgte dirigenten, Ulf Schirmer, mig lidt bekymret, om jeg havde sunget partiet, og det havde jeg, men så ville han vide hvor og hvornår, og det var kun en enkelt gang. Men da vi gennemgik partiet, fandt han hurtigt ud af, at han ikke havde problemer med mig.«

»Så blev Thomas Hampson syg i Zürich, og jeg blev spurgt, om jeg ville synge Mandryka to prøvedage med Renée Fleming, og det kunne jeg ikke sige nej til.«

Hampson blev ikke rask, og Morten Frank Larsen sang ved repremieren i Zürich, som blev sendt i tv og derpå udsendt på dvd af Decca. Renée Fleming foreslog ham som greven i ”Capriccio” hjemme på The Met, og to måneder efter kom der et kontraktforslag fra New York.

Denne beretning kan passende afsluttes med New York Times' anmeldelse. Her blev Morten Frank Larsen kort og godt betegnet som »wonderful«, og det er både sjældent og meget om en baryton-debutant på de kanter.

Har gæstespillet i New York givet ekstra bonus?

»Det tror du måske, men jeg har ikke hørt fra The Met om noget igen. Jeg ved, at man var meget tilfreds med mig, og det er jeg også selv i al ubeskedenhed, når jeg ser dvd'en. For mig er det en vigtig pointe at slå fast, at det altså ikke er lediggang, som jeg har grund til at bekymre mig om, og det glæder jeg mig over,« slår Morten Frank Larsen fast.

Det ville også være usædvanligt, hvis der allerede nu forelå en geninvitation fra New York. Richard Strauss' greve er et parti i en mere sjælden genre.

Morten Frank Larsen vil også gerne synge italiensk opera, men her mener hans agent, at nordeuropæiske sangere skal skifte navn til noget mere italienskklingende, hvis de vil engageres til italiensk opera.

Men han har italienske partier i Wien. Tonio med den berømte prolog i ”Bajadser” står for tur.

Andre premierer i Wien bliver en ny greve på repertoiret, ham i Lortzings ”Der Wildschütz” (”Krybskytten”), og Leonard Bernsteins ”Candide”.

Mange projekter

Lediggang? Overhovedet ikke, og her er en række af Morten Frank Larsens aktuelle projekter: Han skal til sommer synge i en af de berømte BBC-promenade-koncerter i London i Bernsteins ”Mass” og under Kristjan Järvi i Wagners glimrende Shakespeare-opera ”Das Liebesverbot” i Leipzigs Gewandhaus. De østrigske festspil i Grafenegg venter, som Beethovens niende gør det i Lyon.

Til juni udkommer hans indspilning med Jens E. Christensen ved orglet af Bent Lorentzens salmer til tekster af Kingo, Brorson og Sarvig. I pladestudiet venter en messe af Franz Liszt med Philippe Herreweghe og en meget tiltrængt indspilning af Poul Schierbecks franskklingende opera ”Fète galante”.

Afvekslende bliver det.

Morten Frank Larsen er glad for, at hans karriere i højere grad nu synes at koncentrere sig om koncerter:

»Til forskel fra koncertarrangementer kræver opera mange uges prøver og det dermed forbundne fravær fra hjem og familie.«

Met-året 2011 sluttede med en efterhånden traditionel familiefest på operascenen. Morten sang faderen i Engelbert Humperdincks ”Hans og Grete” i Karl Dönchs klassiske opsætning, som også er værd at indlægge i en jule- og nytårstur til Wien.

Døtrene Sofie på 11 år og Marie på 9 sang 2 af de 14 foreskrevne engle, der våger over børnene ude i skoven.

Så mindedes man, da Marie som treårig for første gang så ”Hans og Grete” i operaen. Da heksen røg i ovnen, rakte hun armene i vejret og udbrød højt:

»Wir haben gewonnen.«

Og det var jo sandt som jublet.

Morten Frank Larsen

46 år, baryton
Bosat i Wien

Studerede ved Det Jyske Musikkonservatorium 1986- 1991 og ved Operaakademiet i København 1991-1994

1994 debuterede han i Aarhus Sommeropera i ”Lucretia”.

Efter freelance-opgaver ved bl.a. Den Jyske Opera og Det Kgl. Teater kom han i 1997 til Braunschweig.

Fra 2000 tilknyttet Volksoper i Wien, kombineret med optrædener på mange andre operascener, herunder Wiener Staatsoper.

Modtog i 1999 Francesco Cristofoli-prisen, i 2002 Aksel Schiøtz-prisen og i 2003 Eberhard Waechter-medaljen.

Gift med sopranen Lone Rasmussen, 45 år og tidligere solist ved Den Jyske Opera. Synger nu i koret på Wiener Staatsoper