Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
ShoppingGuiden
NetshoppingGuiden
NattelivsGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Studielinks
Websites for studerende i Aarhus
Markeder
Gavebox
hjem.dk
Spar30.dk
Søg feriebolig
Søg lejebolig
Annonce
opera
Andrea Patucelli som Leporello og Elsebeth Dreisig som Donna Elvira under prøverne. Foto: Ole Lind
Opera sætter følelser i kog
31-01-2012
Opera rører ikke blot publikum. Også bag kulisserne sætter operaen "Don Juan" følelserne i brand. Instruktøren og titelrolleindehaveren har hver sin opfattelse af operaen.
Operasanger Jørn Pedersen glæder sig til at synge titelrollen i Mozarts ”Don Juan” på Den Jyske Opera.

Han synes ikke alene, at musikken er fantastisk - han synes også, at Don Juan er en helt.

Instruktøren Mikael Melbye synes akkurat lige så godt om musikken, som Jørn Pedersen gør.

Men han synes, at Don Juan er et ynkeligt menneske med et tomt liv.

De véd, at de er rygende uenige om titelfiguren. Og de taler gerne om det med andre. Men indbyrdes har de ikke diskuteret det under prøverne på operaen, der har premiere i Musikhuset Aarhus fredag den 3. februar.

Da både sangeren og instruktøren er stærke personer, kan uenigheden om titelrollen give opsætningen en spændstighed og kraft, som en opsætning uden indre modsætninger ikke kan opnå.

Jørn Pedersen synes, at verden er blevet meget puritansk - og en anelse kedelig.

»Vi opfører os pænt om dagen, og om aftenen sætter vi os foran tv'et og ser på alle dem, der horer og stjæler og røver,« konstaterer barytonsangeren.

Nøgle til medmennesker


»Og så kommer Don Juan. Jeg opfatter ham som en slags frihedskæmper. Han gør en masse ting, man ikke må. Og han opfører sig ikke lige smart hele tiden,« erkender Jørn Pedersen.

»Men han har en evne, som jeg synes, man kan lære af. Han har nøglen til at åbne andre mennesker. Det er forførelsen, og det er da en fantastisk evne at have.«

»Han kan åbne kvinder, behandle dem på en måde, så de bliver forført og vil have ham. Han skaber faktisk gode følelser,« siger Jørn Pedersen.

Instruktøren Mikael Melbye er helt uenig med Jørn Pedersen:

»Jeg ser Don Juan som en stakkel, der har et galopperende behov for at være i centrum. Don Juan går udelukkende efter selve scoringen, ikke akten bagefter. Casanova derimod var kvindebedåreren, der gik efter selve den seksuelle nydelse. Det er noget helt andet end Don Juan, der blot har behov for at bekræfte sig selv ved at lokke flere ind i det edderkoppespind, han selv sidder fast i,« mener Mikael Melbye.

Midt imellem de to hanekyllinger befinder bl.a. sopranen Elsebeth Dreisig sig. Hun synger Donna Elviras parti. Og uden for scenen er hun privat gode venner med såvel Mikael Melbye som Jørn Pedersen.

Den pæne pige


»Normalt spiller jeg rollen som ”den pæne pige”. Og det er jeg vel også i virkeligheden. Men jeg synes, at det er dejligt at lave rollen som Donna Elvira. Det er første gang, jeg får lov til at være en sur kvinde på scenen - og den side har jeg da også.«

Og det er ikke, fordi hun godt kan lide både Jørn Pedersen og Mikael Melbye, at hun forstår begge de herrer:

»Don Juan rummer da noget fantastisk, når han tør leve livet, som han gerne vil, uden at tage hensyn til andres opfattelse af ham.«

»Don Juan forfører jo også kvinderne i en god mening. Han vil ikke gøre nogen noget ondt. Tvært imod.«

Karikatur


Elsebeth Dreisig synes både, at der er noget fantastisk i Don Juan-figuren og noget, der nok er lidt pauvert.Skikkelsen bliver karikeret bl.a. med Leporellos liste med navne på de mange hundrede kvinder, som Don Juan har forført. Den slags optegnelser er der kun få, der gør i det virkelige liv.

»Det her er jo bare teater,« siger hun.

Elsebeth Dreisig håber dog også rent privat, at Jørn Pedersens stærke argumentation for Don Juan er teori, og at det ikke er noget, der ligger i barytonens géner.

For Elsebeth Dreisigs ældste datter og Jørn Pedersens søn har været kærester i snart fem år, og de er på vej til at flytte sammen.

»Han ligner mig fysisk, selv om han er højere og flottere end sin far. Men han er en pæn og reel fyr, helt anderledes end sin far,« siger Jørn Pedersen med et stort grin. Jørn Pedersen har i øvrigt fejret sølvbryllup med sin kone.

Og begge de to operabørn er ved at uddanne sig til operasangere.

Mens Elsebeth Dreisig synes, det er sjovt, at datteren Marie vil være operasanger, er Jørn Pedersen lidt bekymret over sønnen Williams valg af uddannelse:

Han frygter, at interessen for opera er på vej ned.

»Det er blevet vanskeligere at sælge billetter til operaforestillinger i de senere år. Og det er stort set kun de klassiske operaer, der sælger billetter. Nyskrevne operaer bliver i langt de fleste tilfælde opført nogle få gange, og så bliver de lagt til side. For der er ingen, der gider at høre dem.«

Han synes, at operaverdenen hygger sig i en krog og lader udviklingen passere forbi.

»Mange i operaverdenen rynker på næsen ad musicals. Men publikum strømmer til. Og jeg synes, vi skal møde publikum, hvor det er. Ingen væmmes ved mad, der smager godt. Hvorfor skal man så ikke kunne synes om musikteater, der lyder godt,« spørger Jørn Pedersen.

Han fremhæver, at følelserne, som musicals og opera benytter sig af, er de sammen. Store bevægelser og følelser, der skaber drama.

»Vi skal blive ved med at skabe mystikken i forestillingen. Vi skal blive ved med at forføre publikum,« mener operasangeren, der også har medvirket i store musicalopsætninger - og er stolt af det.

Leveret af: JP Aarhus Print artikel Send artikel
fakta
Don Juan

Musik: W.A. Mozart
Libretto: Lorenzo da Ponte
----------------------
Dirigenter
Tobias Ringborg / Christian Kluxen
----------------------
Instruktør: Mikael Melbye
Lys: John Bishop
Kostumer: Louise Beck
Projektion: Wendall Harrington
----------------------
Medvirkende:
Jørn Pedersen / Gianpiero Ruggeri
Jens Bové
Ann-Helen Moen / Lina Valantiejute
David Danholt / Sune Hjerrild
Elsebeth Dreisig / Kari Postma
Luciano Miotto / Andrea Patucelli
Vibeke Kristensen
Robert Bøgelund Vinther / Thomas C. Sigh
----------------------
Den Jyske Operas Kor
----------------------
Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus, 3.-11. februar
Danmarksturné til den 20. marts
Nyheder
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide