Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
ShoppingGuiden
NetshoppingGuiden
NattelivsGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Studielinks
Websites for studerende i Aarhus
Annonce
Udstilling
"Vi kunstnere har mindst lige så meget på hjerte som rockstjerner, vi er nok bare mere indadvendte," siger Michael Bredtved, der er en af 99 ProKK-kunstnere, der har fotograferet sig selv til udstillingen i Århus Kunstbygning. Foto: Sisse Dupont
Kunstnere udstiller sig selv
31-05-2012
I Århus Kunstbygning udstiller 99 kunstnere deres selvportræt set gennem en linse.En af dem er aarhusianske Michael Bredtved, der iført gevir og iltmaske optræder som dyrenes beskytter.

Øjne irriterer ham. Kunstner Michael Bredtved mener, at de to pupiller midt i ansigtet tager alt for meget opmærksomhed. Til sit selvportræt, som for øjeblikket kan opleves på Århus Kunstbygning, har han fotograferet sig selv sammen med en hund og med en iltmaske på hovedet.

»Jeg har ikke fjernet øjnene helt, som jeg nogle gange gør. Men til gengæld er der fire øjne af dem med. Så fokuserer man knap så meget på mine. Man kommer lidt i tvivl - er det mig eller hunden, man skal fokusere på,« forklarer den aarhusianske kunstner, der blev uddannet fra Århus Kunstakademi i 1987 og derefter studerede et år i Kairo.

Atypisk opgave



Det er ikke kun Michael Bredtveds selvportræt, der frem til den 10. juni er udstillet på Kunstbygningen. 99 kunstnere, der er medlemmer af foreningen ProKK, har fået stillet opgaven at fotografere et selvportræt.

»Det har været en atypisk opgave, fordi vi er blevet pålagt et bestemt medie - i det her tilfælde fotografiet. Vi arbejder jo ikke alle sammen til daglig med fotografiet, og kvaliteten deraf er derfor også svingende, men er fortællingen god, behøver fotografiet i sig selv heller ikke være noget særligt,« mener Michael Bredtved.

Kunstmaleren har til sit selvportræt brugt en figur, der efterhånden er gået hen og blevet et alter-ego, nemlig Mr. Funky Fairy, der drager paralleller til dyrenes beskytter Orfeus fra græsk mytologi.

Frisk luft i bilen



»Hvis jeg ikke havde været så genert som teenager, var jeg nok blevet rockstjerne. Vi kunstnere har mindst lige så meget på hjerte som rockstjerner, vi er nok bare mere indadvendte. Vi har ikke det mod til at stille os selv op på en scene. Vi sætter værkerne derop i stedet for,« siger han.

Det er dog ikke, fordi kunstneren har lyst til at gemme sig bag en figur, at han har iført sig iltmaske og gevir og holder en hund op foran sig.

»Nu er mit ego efterhånden blevet så stort, at jeg ikke er bange for noget. Det handler mere om at sige noget om den måde, vi lever med naturen på i dag. På billedet bevarer jeg naturen og beskytter samtidig mig selv: ”Vil du med ind i bilen og have noget frisk luft.” Jeg vil da også gerne ud og leve i naturen, men jeg vil også gerne hjem og sove i min varme seng og have mit brusebad,« siger Michael Bredtved, der som barn ikke så meget var til biler, men i stedet vildt fascineret af Dr. Lieberkinds bøger om dyr.

Pink provokerer



Rundt om sit selvportræt har den 53-årige kunstner sat lyserøde tapestreger.

»Jeg er ikke bange for pink. Tværtimod fascinerer de her pornopalet-farver mig. Og det er ren provokation at sætte dem op her. Der er ni af dem, fordi ni er et tal med mange fortolkninger. F.eks. tanken om at man slet ikke ejer noget, hvis man ejer under ni ting.«

Bag ham har han valgt at placere et skakbræt, der symboliserer det spil, han er fanget i.

»Som kunstner føler man sig ofte som brikker i et større spil. Vi er jo alle sammen lagt i hænderne på kuratoren, der vælger, hvordan hun placerer værkerne i forhold til hinanden. Også på et større plan, kan man spørge sig selv, hvad det er for et spil, vi er havnet i,« filosoferer Michael Bredtved.



Leveret af: JP Aarhus Print artikel Send artikel
Nyheder
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide