Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
ShoppingGuiden
NetshoppingGuiden
NattelivsGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Studielinks
Websites for studerende i Aarhus
Annonce
Nobels testamente
Malin Crepin i rollen som journalisten Annika Bengtzon. Foto: Linus Hallsénius
Skandikrimi skamferes igen
07-06-2012
Knogleskørt skelet af en krimi er velproduceret - men ligegyldig.

Nogle af de bedste såkaldte femikrimier er skrevet af svenskeren Liza Marklund. Man bør måske bemærke, at forfatteren i øvrigt selv opponerer imod betegnelsen, fordi den implicerer, at det modsatte eksisterer, altså en krimi med maskulint fortegn. Og det gør det ikke.

Der er femikrimier, og så alle de andre, der formodes at være til alle, fordi de er skrevet af en mand. Denne mærkværdige ophævelse af kønnet – fra mand til ”man” – er inden for krimiens verden heldigvis ved at være en saga blot.

Det er ikke længere (så) særligt, at en eller flere kvinder er centrum for en krimi. Det har de mange vellykkede og succesfulde tv-(krimi)serier blandt andet haft en indflydelse på. I dag er det nok at profilere filmen ”Nobels Testamente” på Marklunds navn, fordi hendes krimier har solgt i millionvis verden over. Filmen er den første af seks filmatiseringer – de efterfølgende fem udkommer dog kun på dvd/BluRay.

Vidne til et mord

Fans af forfatteren vil dog blive svært skuffede over ”Nobels Testamente”, der ikke overfører den fyldige psy- kologi fra bogens sider til film. Kun skelettet for fortællingen står tilbage. Oven i købet et fortællingsskrog med knogleskørhed.

Journalisten Annika Bengtzon (hvis privatlivshistorie, vi forventes at kende til) er til stede ved Nobelprisuddelingen, hvor hun bliver øjenvidne til et mord. Da hun er kronvidne i sagen, må hun hverken udtale sig eller skrive om begivenheden i avisen. Noget, der ikke huer kvinden, der er journalist ind til benet. Hun kan derfor ikke holde sig fra at lave sin egen private efterforskning, og det bringer hende hurtigt i fare.

Dansk instruktion

Danskeren Peter Flinth har instrueret denne letbenede, men velproducerede sag. Man kunne ønske, at han og resten af holdet bag havde skrællet flere lag af dramaet for at opnå en mere overbevisende og enkel uhygge med tyngde.

Leveret af: JP Print artikel Send artikel
fakta
DRAMA
NOBELS TESTAMENTE
Sverige, 2012
Instruktion: Peter Flinth
1 time 36 minutter
Premiere i dag over hele landet
Nyheder
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide