Fornøjelig Aarhus-revy kommer godt rundt om Familien Danmark.
Europa er ved at lukke og slukke. Der er krise over det hele. Vi befinder os på centrallageret, hvor fire små triste skæbner er ved at pakke det hele sammen. Grækenland, Tyskland og såmænd også resterne af lille Danmark. Nede i en trækasse ligger vi – og det er indholdet af den, der udgør revyen. En original indramning af et kærligt-kritisk portræt af Danmark og verden omkring os anno 2012.
Her er både politik, pik og patter. Her lyder opfordringen til kvinderne om at sprede benene for mere fred i verden. Her er præsentationen af babsofonen – et nyt musikinstrument af den mere pikante slags med kvindelig publikumsdeltagelse som absolut nødvendighed. Men vi får også parret på pensions- investeringsbesøg i den gebyr-ædende og totalt ansvarsfralæggende bank. Vi møder krigsforbryderen, der sidder så solidt på alle oliekilderne, at det ligger lidt tungt med retsforfølgelsen fra det internationale samfund. Og vi føler med den nye borgmester i Aarhus, der døjer med usynlighed, og som mangler en sag at profilere sig på.
Den får han i kampen for genindførelse af bolle-ået i bynavnet!
Sundhed i smug
Også familiefaderen (Benjamin Boe Rasmussen), der fortæller sin nyfødte søn om den kommende kønskamp, er sød revy-humor, mens besøget i ”Foreningen for distræte og glemsomme” er en hel lille perle af komisk absurditet, hvor John Batz og Christian Damsgaard udviser så megen dejligt forfjamskethed, at vi klukker hele tiden.
Det gør vi nu ikke af alt i revyen. Teksterne er stort set skrevet af holdet selv, og det hele virker naturligvis ikke lige sjovt.
Men nummeret med det nye computerspil, hvor man kan lege politisk løftebrud, dolke i ryggen eller gå til fest på rådhuset med Frank Jensen, er både originalt, skægt og skarpt tænkt. Morsom er også dating-nummeret med en vild og temmelig skræmmende Trine Appel på mandejagt. Eller Christian Damsgaards bud på, hvordan ældrebyrden skal lettes – giv dem job som mineryddere eller forsøgsdyr, og drop så i øvrigt al den snak om sundhed. Ideen udbygges senere i revyen i et skønt nummer med en familie, der kun dyrker det sunde som en last i smug, mens de officielt hader alt det med frugt, motion, uddannelse og arbejde!
Overrumplende pointer
Og så er der ellers glimt af Jørgen Leth, Anders Fogh Rasmussen, Rasmus Seebach og Medina samt portrættet af Brøndby-fans som et levn fra urtiden.
Mange af numrene virker ganske overrumplende i deres pointe, fordi man undervejs bliver i tvivl om, hvad det egentlig er, det handler om – og så kommer opklaringen og grinet som et fint svirp til sidst. Ikke den ringeste kvalitet for en sommerrevy.
