Mennesker kan lære meget af dyr og hinanden og børn og… nej vent, ikke af Cameron Crowe.
To film er ikke en trend. Alligevel, efter både ”Laksefiskeri i Yemen” og nu ”We Bought A Zoo”, kan man frygte, at der er en foruroligende bevægelse i gang i Hollywood, der er styret af en overbevisning om, at dyr kan lære mennesker ét og andet. Som laksen skal vi svømme mod strømmen. Som tigeren skal vi tage livets genvordigheder med stoisk ro og oprejst pande.
Nuvel, det hjælper familien Mee at få dyrene ind på livet. Den enlige far (Matt Damon) står alene med ansvaret for sine to børn. Moderen er død, og for at få rolige omgivelser til sorgbearbejdningen flytter de ind i et hus på landet. En zoologisk have følger så lige med. Sammen med et dedikeret dyrepasser-team (med bl.a. Scarlett Johansson) må familien kæmpe for, at både dyr og mennesker kommer helskindet gennem en genåbning af haven.
Charmerende momenter
Instruktøren Cameron Crowe (”Almost Famous”) har lidt overraskende kastet sig over en feel good-familiefilm. Der er øjeblikke, som han faktisk slipper godt fra.
Spillet mellem Damon og Johansson er charmerende, og der opstår fine scener, når historien får lov at dvæle ved de mere alvorsfulde aspekter af temaet.
Drivende sentimentalt
Men filmen spoleres af et sært strittende manuskript. Tag nu blot de umorsomme karikatur-karakterer: En overstyret skolelærer, en speedvrøvlende ejendomsmægler, og en ondskabsfuld zoo-inspektør, der har et målebånd så langt, at selv en velvoksen hingst ville få penismisundelse.
Det bliver så svøbt i drivende sentimentalitet, allerværst når familiens lille pige lægger sit krølhårede hoved indsmigrende på skrå og plirrer med øjnene.
Plotknuder går i øvrigt på magisk vis op undervejs. Derfor bliver dette animisme- rodsammen af en karameldrøm altså noget trættende.
