Spækket bliver liggende i glaskolber denne gang, fortæller grønlandske Jessie Kleemann, der ellers har forarget publikum flere gange ved at danse i fine rober med sælfedt på kroppen.

Ved hendes udstilling på Århus Kunstbygning, der sommeren over sætter fokus på kvindelig identitet, vil hun danse med tang på kroppen i stedet. Det lugter ikke så meget.

Sælspækket har hun dog stadig med sig. Det ligger nu i trekantede kolber, der hænger fra et træværk, som var det kød, der var hængt til tørre i Grønland. Og det er ikke de eneste referencer til kunstnerens hjemland: En kæmpe udgave af en grønlandsk nationaldragts perlekrave og et bedetelt er også med på udstillingen.

Tættere på identitet

»Hvornår er man rigtig grønlænder? Hvornår er man rigtig dansker? Kan man overhovedet være nogle af delene? Da jeg var ung, fik jeg aldrig lov til at være med til at flå en sæl eller sy i skind. Jeg skulle ud i verden og uddanne mig. Den fangerkultur, som brugte alt fra sælen, selv spækket, er blevet en eksotisk del af livet som inuit. Det er op til min generation af grønlændere at bevare, hvad, vi mener, skal bevares,« forklarer Jessie Kleemann, mens hun i sin iver for at fortælle smider skoene og tager et par dansetrin.

Den grønlandske performancekunstner, der er uddannet skuespiller, bruger sin krop meget og gestikulerer med arme og ben, mens hun sætter ord på tankerne bag sine installationer.

»Fordi jeg aldrig har oplevet fangerkulturen på min egen krop, har jeg haft et behov for at udforske den og undersøge den. Derfor har jeg også danset med sælspæk. Det var noget, jeg måtte gøre, og det vækkede og vækker stadig stærke følelser i mig. Jeg føler, at jeg kommer tættere på min egen identitet,« siger den 53-årige kunstner, hvis performance giver stærke reaktioner hos publikum.

Stærke reaktioner

»Folk bliver forargede eller synes, det er ulækkert. Jeg har sågar fået skældud. Men jeg kunne mærke, at det var rigtig godt at gøre det. Jeg blev en levende skulptur, og der skete noget med mig.«

Hendes performance har dog også en dybere mening.

»Der ligger en subtil kritik af spild i det moderne samfund. Dengang brugte man alt på sælen, i vores rige overflodssamfund smider man alt for meget væk. Hvad er det for en kultur, vi lever i, der bare smider væk,« lyder det retoriske spørgsmål fra Jessie Kleemann.

Midt i rummet hænger en farvestrålende perlepelskrave fra den grønlandske nationaldragt, men den er blot fire gange så lang som normalt. Nærmest blevet en kjole i sig selv – uden ærmer.

En hyldest til kvinden

»Jeg havde lyst til at se pelskraven som en kjole. Det er et fantastisk stykke grønlandsk håndværk, og den oprindelige del af den var én, min mor syede til mig, da min søn blev konfirmeret. Det er en hyldest til den grønlandske kvinde – samtidig en påmindelse om, at man ikke skal lade sig hæmme – fordi den ingen ærmer har,« forklarer Jessie Kleemann.

Foruden kunstnerens grafiske tryk og finurlige digte, indeholder udstillingen også en videoinstallation, hvor Jessie Kleemann beder til havets moder, en grønlandsk mytologisk skikkelse.

»Sagnet om havets moder har været bestemmende for inuitternes adfærd – man skal behandle naturen ordentligt. Jeg forsøger at finde mig selv i det. Den her video er optaget på Amager Strand. Næste vinter laver jeg fortsættelsen – på isen i Nordgrønland.«

Kunstudstilling

Den Varme Sommer: Myte og Krop

Udstillingen består af tre soloudstillinger:

”Assak” (Hånden) af Jessie Kleemann.

”Betragtninger og Drømme” af Rannvá Holm Mortensen.

”The Fool, A Nomadic Journey in Tarot and Life” af Trine Mee Sook Gleerup.

Udstillingen kan ses fra den 23. juni til den 16. september.

Fernisering: I dag kl. 17 med performance ved Jessie Kleemann.

Performance ved Trine Mee Sook Gleruplørdag den 23. juni kl. 13.