Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Annonce
Smukfest
Smukfest afviser krtik af sikkerheden efter den velbesøgte Prince-koncert. Foto: Simon Fals
Smukfest: Vellykket Prince-koncert
08-08-2013
Festival afviser, at man havde lukket alt for mange mennesker ind til onsdag aftens brag med det amerikanske hovednavn.

En sjoflen med sikkerheden på sparsom plads, alt for mange mennesker, grådige arrangører og elendige lyd- og udsigtsforhold.

Kritikken haglede ned over Danmarks Smukkeste Festival torsdag morgen efter koncerten sent onsdag med det største og dyreste navn under bøgetræerne nogensinde, Prince.

Men festivalen afviser kritikken:

"Vi synes, at det gik godt. Jeg var selv rundt på hele pladsen i løbet af aftenen, og der var fine forhold," siger festivalens talsmand, Poul Martin Bonde, til Jyllands-Posten

Ombygning på pladsen

Han oplyser, at der onsdag aften var indløst ca. 52.000 armbånd og vurderer, at ca. 35.000 mennesker var til stede foran Bøgescenerne under koncerten med Prince.

Han medgiver, at nogle måske ikke har fået den optimale oplevelse.

"Vi har bygget om og lavet en ekstra udgang, og det tager tid, før folk vænner sig til det. Men der var faktisk god plads i højre side af pladsen - i venstre side set fra scenen," forklarer Poul Martin Bonde.

"Det siger sig selv - og det gælder vist på alle festivaler - at alle gæster ikke kan være til stede samtidig til alle koncerter. Men når det er sagt, har vi også arbejdet meget med storskærm og lydforholdene," siger talsmanden.

Sikkerhed i højsædet

Poul Martin Bonde understreger, at publikums sikkerhed har høj prioritet for festivalen.

"Vi har vagter og beredskab på plads, og vi følger selvfølgelig hele tiden med i, hvad der foregår på pladsen."

Leveret af: JP Aarhus Print artikel Send artikel
Anmeldelse
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide