Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Annonce
musikfestival
Sonic Space, et af festivalens scenerum. Foto fra hjemmeside.
Lydfestival giver 360 graders-koncert
09-08-2013
Århus Lydfestival eksperimenterer både med lyd og scenerum.

Alt fra afrobeat til syrerock. Århus Lydfestival den 22-24. august byder på et bredt sortiment af originale musikalske udtryk og krydrer det med anderledes scenerum. Publikum vil i år opleve at sidde i en arena, hævet over den udøvende kunstner og med mulighed for at opleve koncerten fra alle vinkler.

»Vi vil meget gerne eksperimentere med den måde, man normalt går til koncert på. Hvorfor skal publikum altid sidde i mørket eller stå som sild i en tønde, mens de optrædende er ophævet og badet i lys? Vi håber at skabe nye rum for, hvordan publikum og kunstner kan interagere,« siger Simon Valentin, der er festivalens presseansvarlige.

Programmet er i år, hvor festivalen afholdes for anden gang, udvidet til 80 kunstnere.

I år er der ikke kun danske lyde, men også besøg fra Japan, Kina, USA, Frankrig, Spanien og England.

»Vi er klart vokset i år. Vi har et større budget, flere og større navne og forventer flere gæster,« siger Simon Valentin.

Sidste år besøgte ca. 500 festivalen, og i år forventes 1.000-1.500 at købe en partoutbillet til 250 kr.

Festivalen finder sted på Institut for (X) bag Godsbanen og i Dome of Visions på Aarhus Havn.

Leveret af: JP Aarhus Print artikel Send artikel
fakta
Århus Lydfestival

Sted
Institut for (X) ved Godsbanen og ved Dome of Visions på Aarhus Havn

Tid
22.-24. august 2013
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide