En flok borebisser skal flyve fra en oliekilde i Alaska på ferie i byen Anchorage, men maskinen forulykker midt i sneørkenen. De fleste omkommer, men nogle få, som hurtigt bliver færre, redder livet, og vi får så en typisk overlevelses-historie.

Hurtigt overtager en ulveskytte ledelsen: Han er fortrolig med ødemarken og kender de grå rovdyrs glubske vaner. Den lille flok udsættes for lidelsesfulde prøvelser og må slås - ikke kun med ulve, men også med en barsk, ugæstfri natur med sne, polarstorme, en rivende flod og lodrette, svimlende klippevægge.

Voldsomme udfordringer, som kræver, at de kæmper for livet - først forslagne og grove i kæften, derefter mere ydmyge, da det går op for dem, hvor udsigtsløs situationen er.

En sikker Neeson

Normalt aftegner en sådan udsat gruppes individuelle karaktertræk sig langsomt i løbet af historien, så vi lærer hver enkelt at kende. Sådan også her, hvor personernes væsen dog skitseres mere løseligt end vanligt.

Bedst lærer vi Liam Neesons Ottway at kende, men ikke særlig godt, og kun fordi skuespilleren, der ellers kan virke lidt træg, agerer sikkert og lettere indadvendt. Hans gåde stilles, men løses ikke, hvad der ikke er særligt tilfredsstillende.

En irritation er det også, at samtlige actionscener - flyulykken og ulvenes frådende angreb - filmes digitalt, i bulder og brag, med håndholdt kamera og i ultra nærbilleder, der nægter tilskueren enhver overskuelighed.

I tomgang

Historien er i og for sig spændende nok, selv om den bliver noget ensformig med al den sne, og skønt den psykologiske portrættering er klicheer.

Blandt producerne er så solide folk som brødrene Ridley og Tony Scott, men her synes de at køre tomgang.