Halvautentisk romantisk drama er ikke så kvalmt som frygtet, men skuespillet er heller ikke godt nok til at bære filmen igennem.
Det slår voldsomme gnister, da Leo (Channing Tatum) og Paige (Rachel McAdams) mødes første gang. Aldrig så snart er den obligatoriske kop kaffe drukket, før de er smaskforelskede.
Fire år senere er de lykkeligt gift og lever præcis det liv, de har drømt om. Og så sker det utænkelige: En vinterglat nat kommer de ud for et biluheld, der sender Paige i livstruende koma, der giver hende et så alvorligt hukommelsestab, at hun ikke husker spor om sin elskede ægtemand. Hvad der til gengæld står lysende klart i hendes erindring, er hendes fortid som cardiganklædt overklassepige, så Paige, der ellers ikke havde kontakt til sine giftige forældre, genopvækkes fra den komatøse tilstand som en rigtig fars pige med hang til jurastudier og forstadsliv.
Mangler karisma
Leo kan ikke genkende hende, men elsker hende og giver hende derfor plads til at huske det fortrængte. Det må jo komme, skulle man synes. Men det gør det bare ikke. ”Elsk mig igen” er på papiret en klæg omgang sødsuppe af værste gryde, men faktisk lykkes det den instruktørdebuterende Michael Sucsy at skabe en tankevækkende og indimellem ganske rørende kærlighedshistorie.
Men træerne vokser selvsagt ikke ind i himlen. For hovedrolleindehaverne, den noget så gennemsnitlige Channing Tatum og den lige så ferske som yndige Rachel McAdams, har ikke karisma eller talent nok til at gøre det så centrale par troværdigt og interessant nok til at bære filmen. Dertil kommer, at miljøtegningerne er overordentlig karikerede. ”Elsk mig igen” er ingen dårlig film, den er bare heller ikke rigtig god.