Phie Ambo, der er uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje, har altid haft et særligt talent for at formidle vedkommende historier filmisk. Tematisk spænder hun vidt. Fra ekskærestens færd for at finde sin far i ”Family” (2001) over den nærgående og nærmest maniske skildring af Nicolas Vinding Refns kuldsejlede økonomi i ”Gambler” (2006) til robotkærlighed i ”Mechanical Love” (2007) er Ambo dykket ned i måske ikke umiddelbart oplagte emner, der ikke desto mindre i hendes hånd er blevet forløst så fint, at de små historier har vokset sig store.

Nu har hun så kastet sig over hjernen, og i ”Free the Mind” går hun tæt på en anerkendt amerikansk hjerneforskers alternative tilgang til forståelsen af hjernens mekanismer. Allieret med den åbenbart verdensberømte professor Richard Davidson, der i årevis har undersøgt hjernens kapacitet og evne til at ændre usunde tankemønstre, fortæller filmen med udgangspunkt i tre konkrete skæbner en fascinerende historie om menneskets sind. Davidson selv er ikke filmens scoop, selvom han åbenlyst er både inspirerende og vedholdende i sin teori om hjernens formåen. Men på film virker han en smule frelst og dermed også lidt svær at tro fuldstændig på.

Fremragende cases

”Free the Mind” lever derimod i kraft af tre sine fremragende cases. Phie Ambo er rejst til USA for at følge Davidsons teorier afprøvet i praksis og i de prøvekaniner, om man så må sige, har Ambo fundet teoriens raison d’être. Vi møder her den 5-årige Will, der er blevet diagnosticeret med ADHD. Will lider af svær angst – særlig over for elevatorer, der bliver filmens krog på ham. Familien ønsker ikke at medicinere ham og søger alternative veje, og vi ser i rørende skildringer, hvordan den hæmmede dreng lærer at åbne op, forholde sig empatisk til sin omverden og dermed også lære sig selv bedre at kende.

Filmens to andre hovedpersoner er Steve og Rich, to unge militærveteraner, der på hver sin måde marerides af oplevelserne fra slagmarken og lider af posttraumatisk stresssyndrom i svær grad. De kommer begge i gruppeaudiens hos Davidson, der gennem et intensivt forløb lærer dem at bruge åndedrættet til at få styr på tankerne, så de ikke styrer dem.
”Free the Mind” er ingen stor film, og man kunne med fordel have undværet de fotografiske ekskurser ind i hjernen, men det er mindre anker. ”Free the Mind” er både fængslende og interessant og åbner så afgjort op for debat.