”A Dangerous Method” har et konkret forløb og er samtidig en refleksion over den freudianske hellige treenighed af ”id”, ”ego” og ”overjeg”: drifterne, bevidstheden og samvittigheden.
I 1904 indlægges en ung kvinde, Sabina Spielrein (Keira Knightley), der lider af, hvad man dengang betegnede som ”hysteri”, på en klinik i Zürich, hvor C.G. Jung (en lettere hæmmet Michael Fassbender) er læge.

Han opgiver den gængse behandling, kolde bade f.eks., og indleder den terapiform, som siden blev den anerkendte psykoanalyse, der af titlen betegnes som »en farlig metode«, idet mange læger afviste den.

Sabina kommer sig langsomt og uddanner sig til speciallæge i psykiatri under Jungs vejledning, der udvikler sig til en erotisk besættelse.

Bekendtskabet med Freud

I 1907 stifter Jung og Freud (en aristokratisk afdæmpet Viggo Mortensen) et nært og fortroligt bekendtskab, der indledes med en 13 timer lang samtale. Men få år efter bryder de lidenskabeligt og hidsigt med hinanden, bl.a. – hævdes det – på grund af Freuds fordømmelse af Jungs forhold til Sabina, der har udviklet sig til en realiseret sadomasochistisk affære.
Jungs vej ind i forholdet banes af en libertinsk psykoanalytiker, fribytteren Otto Gross (stærkt spillet af Vincent Cassel), som Freud sender i terapi hos Jung, og som prædiker sex uden skranker.'

Farlige forbindelser

Fascinerende analyserer filmen sine personers indbyrdes relationer med næsten kirurgisk strategi og kølighed. Således er møderne mellem Freud og Jung intense og sitrende. Det samme er elskoven mellem den afmålte Jung og Sabina trods en konstant reservation fra hans side.

Men bag disse skiftende møder anes en række kalejdoskopiske mønstre. Først er der Jungs fascination af Sabina. Hun ses som ”id”, de ukontrollerede instinkter, og – på den anden side – Jungs kone (diskret spillet af Sarah Gordon) som ”over-jeg”, og så Jung, der som ”ego” søger at afbalancere de to.

Dernæst den psykoanalytiske trekant med Gross, der med sin nihilistiske frigørelse fra alle sociale og seksuelle normer fungerer som ”id”, Freud som det autoritære ”over-jeg” og mellem de to Jung som det medierende ”ego”.

Anskuelsesundervisning

Det er i disse forhold, filmen giver anskuelsesundervisning i kraft af en dramatisk handling og voldsomme kollisioner mellem sine personer. Det er spændende og appellerer til tilskuerens videlystne opmærksomhed, men bevægende eller medrivende bliver historien aldrig trods højspændingen mellem de implicerede.

Men både Freud, der i 1938 måtte flygte for nazisterne til London, hvor han døde i 1939, Jung, der døde i 1961, og Sabina, der blev myrdet af nazisterne i 1942, har haft så stor en betydning for den psykologiske beskrivelse af mennesket, at deres teorier, hvor kontroversielle og modstridende de end var, den dag i dag er en del af vores fælles (under)bevidsthed.