Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Film
Kunst & udstilling
Restaurant & cafe
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
ShoppingGuiden
NetshoppingGuiden
NattelivsGuiden
FilmGuiden
Attraktioner
Highlights
Arrangementer
Tilføj arrangement
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Studielinks
Websites for studerende i Aarhus
Markeder
Gavebox
hjem.dk
StepStone
Spar30.dk
Søg feriebolig
Søg lejebolig
opera
Juan Diego Flórez. PR-foto
Stjerneregn over Flórez i London
15-05-2012
Verdenstenoren kommer til Aarhus efter triumf i England.
Den næste oplevelse i den serie af sangere, som gæster Aarhus, bliver den peruvianske bel canto-mester Juan Diego Flórez.

Hans koncert i morgen kl. 19.30 i Symfonisk Sal bliver hans eneste i Danmark i en eksklusiv 2012-turné til ”musikkens europæiske hovedstæder”. Han har med Kammerorchester Heilbronn givet den samme koncert i Paris, London og Liège og fortsætter til Berlin. Men Aarhus Symfoniorkester er et bedre operaorkester. Dirigenten er den samme, Alessandro Vitiello.

Efter anmeldelserne i Paris og London at dømme bliver det en koncert, som man bitterligt vil fortryde ikke at have sikret sig billet til. Det kan endnu nås i Aarhus og det til priser kun nær det halve af dem i Berlin.

I London sang Flórez i Royal Albert Hall for mellem 3.500 og 4.000 tilhørere. Det bliver mere intimt i Symfonisk Sal, som må regnes for en af de akustisk bedste sale for Flórez' bel canto-program.

Fem stjerner af fem


I ”The Guardian” giver George Hell fem stjerner af fem mulige og skriver om den tilsvarende koncert i London:

»Det tog stemmen et par numre at ramme dens fineste og mest sikre form, men derefter klang dens elegante og fokuserede tone rent og klart ud. Det berømte høje register - pengesedlerne for en tenor af hans klasse - klang ikke blot med fasthed, men farvestrålende.«

Anmeldelsen uddyber Flórez' specielle kvaliteter:

»Hans fremlægning af indholdet er ulastelig, hans piano-sang delikat og smukt fantasifuld, og man måtte forundre sig over hans kontrol af åndedraget.

Et personligt program


Alfredos arie fra ”La traviata” og ”La donna e mobile” fra ”Rigoletto” var så raffineret, som man kunne ønske. Flórez' kombination af musikalitet og charme giver ham en plads blandt tidens største kunstnere.«

Flórez har sammenstillet et personligt og spændende program. Der er både kendt og ukendt musik, det første endda også af Franz Lehar. Af det ukendte er det ikke mindst interessant at møde musik af Giovanni Battista Bononcini, en italiensk komponist, som ledede det kongelige akademi for italiensk operamusik i London i 1720'erne og blev Händels alvorligste konkurrent.

Ni høje C'er og et D


Interessant er også musikken af Niccolo Piccini, som ikke må forveksles med den senere Puccini, og hvis bløde melodiske kvaliteter i virkeligheden inspirerede Mozart. Han blev i 1776 inviteret til Paris, hvor han mod sin vilje blev spillet ud mod Gluck i den musikhistorisk berømte strid mellem ”gluckister” og ”piccinister”. Han fik i Paris succes med operaen ”Rolando”, hvorfra Flórez synger en arie, men så blev han narret til at skrive en opera over det samme stof som Glucks succes ”Iphigenia på Tauris”. Både Bononcini og Piccini faldt for en overmagt, men man kan nu selv dømme, om det ikke er synd, at de to er blevet glemt.

Flórez synger også den berømte arie fra Donizettis ”Regimentets datter” med de ni høje C'er, som ingen kan affyre så flot og elegant som han.

Måske bliver det først som ekstranummer, så klap bare løs. På Metropolitan Operaen i New York kogte salen efter den arie og blev givet da capo. Men Flórez har også fundet en sjælden arie fra Donizettis ”Rita” frem, hvori det høje D indgår i en nærmest usyngelig vanskelig musik, men det var ”barneleg” for Flórez, læser man. Helten er glad og skjuler det ikke. Jo, han er sluppet for konen.

Det bliver en bel canto-fest af de sjældne. Bel canto må ikke oversættes til skønsang. Tværtimod har de fuldendte melodier i ”den smukke sang” en egen dramatisk menneskelig udtrykskraft.

Leveret af: JP Aarhus Print artikel Send artikel
fakta
Sted
Musikhuset Aarhus, Rytmisk sal

Tid
Onsdag 16. maj 2012 kl. 19.30
Nyheder
Aarhusportalen
Annonce
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide