Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Deli de Luxe
Foto: Thomas Fredberg
Luksus take-away i Bruunsgade
15-01-2007
Deli de Luxe er et særdeles godt tilbud - uanset om man foretrækker to go eller to stay.
Vi skal ned i kælderen, hvor man træder ind i et lounge-agtigt forrum med sofa, hvor man kan vente, mens ens bestilte take-away varer bliver produceret og pakket.
Men i højre side og hele vejen ned gennem et langstrakt smalt lokale er der sortmalede borde i det trendy minimalistiske design, og denne onsdag aften var der faktisk tæt besat af spisende gæster.

Der er måske mere moderne café end decideret fastfood-forretning over stedet, og det løfter naturligvis det generelle indtryk i vejret, især da priserne ikke forekommer vildt overdrevne snarere tværtimod.

Der er suppe til 35 kr., stegt kyllingebryst med pastasalat til 55 kr., laks, dagens lune ret og röstiburger med henholdsvis kalv og kylling til hver 67 kr.

Der er salater, sandwich og sødt og tapas i prislejet 35-98 kr., og generelt kan man sige, at udvalget er tænkt i mere gastronomiske og moderne baner end vanligt er. Tak for det.

Vi bestilte ved disken hos en sød og frisk ung pige, placerede os ved et bord, og straks kom vore drikkevarer (cola og dansk vand, 35 kr. for de store serveringer) samt bestik og servietter. Og ikke lang tid efter kom så de bestilte retter.

Camilla var hoppet på den italienske sandwich (59 kr.) med lufttørret skinke, persillepesto, rucola, pinjekerner og soltørrede tomater samt, viste det sig, yderligere suppleret med artiskokhjerte og feta. Det så lækkert ud og det gjorde de andre to serveringer også.

En tallerkenfuld BBQ pasta (59 kr.) til Rasmus og flagskibet Chiliburger (99 kr.) til holdkaptajnen.

Pastaen med BBQ sauce, kylling, feta, tomat, soltørret tomat, rød peber og andet godt var gennemført lækker og velsmagende, og der blev ikke levnet.

Det blev der med skam at melde af Chiliburgeren men kun fordi portionen var så kæmpestor med en 200 grams hakkedreng i en god bolle med masser af frisk salat, løg, bacon, dressing og naturligvis stærke jalapenos i bunden. Omgivet af et bjerg af stegte kartofler (hjemmelavede) samt en større portion nachos ledsaget af to skåle med henholdsvis guacamole (krydret mos af avocado) og chilidressing.

Bøf til den tørre side

Eneste anke er, at bøffen var til den tørre side den måtte meget gerne have været rødere og saftigere, men når vi lægger det hele sammen, var der ingen tvivl om, at oplevelsen inklusive den fine betjening, de rare omgivelser, friskheden i serveringerne og den smukke anretning fortjener fem stjerner.

Alt i alt kom vi af med 322 kr. Det skal føjes til, at spiser man på stedet, er udvalget større og priserne er lidt højere, men stadig i den moderate ende.

Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
Deli de Luxe
Deli de Luxe
M.P. Bruunsgade 42
8000 Århus C.
Tlf. 86 76 15 15
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide