Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Pips
Foto: Carsten Ingemann
Pizza, pasta og Pips
22-01-2007
Pips på Nordre Strandvej har et pænt og varieret udvalg i de kendte italienske retter, men løfter sig ikke over gennemsnittet på standard-pizzaerne.
Pips kalder sig selv for italiensk pizzabar, og den har både servering ved de rød- og hvidternede duge og ud-af-huset.
Begge dele var der gang i denne våde torsdag aften, da vi nappede det sidste bord.

Placeringen er i den ende af Nordre Strandvej, der er tættest på Riis Skov og byen over for bageren og DagliBrugsen på hjørnet af Fortevej, hvor der er en forholdsvis stor p-plads.

Kortet omfatter et pænt udvalg af pizzaer standard, klassisk og speciali.

Prisniveauet er i den højere ende og begynder for pizzaernes vedkommende ved 60 kr.

Vælger man speciali, ryger den dyreste med aubergine og parmaskinke op i 105 kr. Pasta-retterne ligger i niveauet 69 til 74 kr.

Og nu vi er ved priserne: Sodavand 19 kr., øl 22 kr., vin pr. glas 22 kr., 1/2 liter 69 kr. Man kan også købe vin på flaske en chianti i bastflaske og det hele stod på bordet til 145 kr.

Fravalg og tilvalg

Vores vært var smilende og venlig og vrikkede ikke med et øre, da han modtog vore bestillinger, selv om der var en del både fravalg og tilvalg.

Christian ville ikke overraskende have Superpizza (69 kr.)med oksekød, men uden champignon, rejer og peberfrugt til gengæld bad han om ekstra pølse og fik det.

Julia valgte Caccioatora (65 kr.) med kylling og løg, men fravalgte peberfrugt og bacon og tilvalgte frisk tomat.

Pastavejen

Jeg selv gik pastavejen og nuppede en omgang penne (de små rør) med det uudtalelige navn sbroccolata (men sig bare broccoli) med pancetta (lufttørret italiensk bacon), pecorino (fåreost), chili, hvidløg og altså broccoli. Pris: 74 kr.

Pizzaerne kom, eller rettere sagt, kun den ene, for der var sket en misforståelse i køkkenet.Pr. kulance blev Christian tilbudt en gratis sodavand til at fordrive den ekstra (forholdsvis korte) ventetid med. Fin og opmærksom service.

Og hvordan var de så, pizzaerne? De var varme. Fyldet var det bestilte med til- og fravalg. Julia mente ikke, at kyllingemængden var noget at råbe hurra for. Og begge syntes nok, at pizzaerne var lidt slappe i bunden. De syntes også, at prisen var forholdsvis høj.

Hovedindtryk: Lidt kedeligt.

Pastaen var fin, kogt al dente, med en rimelig flødesauce, en god mængde pancetta, smag af pecorino og et lille, passende bid af chili. Store stykker broccoli.

Når regnestykket gøres op, var der tale om en gennemsnitsoplevelse, som udløser tre stjerner, men samtidig en anbefaling, for stemningen er god og rar.

Og til sidst skylder vi også at sige (som vi fik at vide af et lokalt par), at der er mere snit over antica og speciali pizzaerne, der tilberedes med bøffelmælks-mozzarella.

Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
fakta
Pips Italiensk Pizzabar
Ndr. Strandvej 26
8240 Risskov
Tlf. 8617 9717
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide