Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Bones
Foto: David Beering
Gode ben!
29-01-2007
Bones i Skolegade leverer varen, der sker professionelt, og kvaliteten er gennemgåendei orden men det er heller ikke billigt.
Der er gang i butikken hos Bones i Skolegade sådan en regntung søndag aften, både i selve restauranten, hvor børnefamilierne vælter ind til bordene og den berømte soft ice-maskine samt i frontafsnittet, hvor take-away-kunderne står i kø for at hente de bestilte varer.
Julie og Amalie er garvede Bones-kendere, og de er inde i procedurerne lige fra den elektroniske bestilling over nettet og til afhentningen, hvor man selv blander sin salat.

Det er et nemt system, når man først har logget sig ind og oprettet sig med adgangskode og det hele.

Vi fik kvikt på skærmen en afhentningstid mellem 19.20 og 19.30, og kl. 19.20 var det hele klart og pakket i praktiske emballager.

Meget professionelt, men også en meget smilende og service-minded betjening. Man mærker en god stemning på stedet, også mellem de ansatte, selv om der er meget travlt.

Family Box

Vi havde på forhånd allieret os med et par ekstra familiemedlemmer og bestilt en Family Box (289 kr.), som består af to medium spareribs, to stykker barbecue kyllingebryst, kartofler, stor skål salat (den, man blander selv på stedet) og fire is i bæger (alternativet er en islagkage). Desuden en Large Spareribs (99 kr.) samt Kokostenders (106 kr.), som er kyllingekød vendt i kokosmel med chili dip, salat og kartoffel.

På kartoffelsiden kan man vælge mellem pommes frites og bagte kartofler med tre forskellige slags fyld/dressing. Drikkevarerne havde vi derhjemme tager man dem med fra Bones, koster 1/2 liter sodavand 17 kr., 1,5 liter 29 kr. og en flaske vin 54 kr.

Der var gennemgående stor tilfredshed hele vejen rundt om bordet. Spareribsene var velsmagende, saftige og kødfulde, det samme kan siges om de to slags kylling, hvor ikke mindst den med kokos vakte begejstring.

Kedelige fritter

Der var tilfredshed med de forskellige dressinger, den sprøde og friske salat og de mange muligheder i salatbaren, de bagte kartofler....men: pommes friteserne er altså kedelige. Et melet standardprodukt næsten uden smag. Det må man kunne gøre bedre.

Forrygende ben. Frisk salat. God og lækker kylling. Mørt og saftigt. Sådan lød blot nogle af kommentarerne fra det tilfredse anmelderhold med tilløbere. Selv om Julie savnede noget mere salatmayonnaise.

Så på trods af de kedelige fritter og de forholdsvis høje priser (og de kan ikke skyldes overvældende mængder af mad, for det er der absolut ikke tale om) redder Bones lige akkurat fire stjerner hjem, ikke mindst ekspederet på vej af god service og ægte smil.

Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
fakta
Bones
Skolegade 33-35
8000 Århus C
Tlf. 8613 2755

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide