Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Buonasera
Foto: Anders Find
Meget godt i Mårslet
05-03-2007
Buonasera har en del at byde på og ikke så meget at klage over.
Selvfølgelig har Mårslet da sin egen pizzabar. Den århusianske forstad får flere og flere indbyggere, og lige i nærheden ligger en højskole.
Da vi ankom en onsdag aften, var der da også en del trafik ind og ud af døren til pizzariaet, der er placeret i svinget lige ud til hovedgaden.

Interiøret er pænt og nydeligt med plads til 12-15 spisende gæster, men denne aften valgte de fleste nu lige som os at gøre deres bestilling og tage varerne med hjem.

Der er 56 pizzaer at vælge imellem, her i blandt selvfølgelig de klassiske, men også fem forskellige vegetarpizzaer (det er nok pga. højskolen ) og stærke mexicanske. Samt børnepizzaer med navne som Niko, Dino, Pippi og Tanja. Kom ikke her.

Storsmilende smileyer

Blandt de øvrige muligheder er pastaretter samt diverse grillretter som fiskefilet, kylling, steak, hakkebøf, kebab, chili con carne, fransk hotdog, burgere og sandwich.

Vi blev vel modtaget og gjorde efter modne overvejelser vore bestillinger, som straks blev sat i gang at vor smilende vært. Mens de unge kvinder læste ældgamle numre af Her & Nu, kunne jeg konstatere, at Buonasera til venstre for disken har en stribe storsmilende smileyer hængende. Den slags er rart at vide.

Julie havde forhørt sig om muligheden af at få en rullekebab (35 kr.), og selvfølgelig kunne det lade sig gøre. Desuden blev det til to forskellige pizzaer, en Capeldo med tomat, ost, skinke, ananas og pepperoni (48 kr.) og en Veneto med Gorgonzola med foruden den blå ost også oksemørbrad, løg og champignon (60 kr.) til Amalie og kaptajnens kone. Endelig til kaptajnen selv en Jumbo Burger med ost (35 kr.).

Dertil to colaer á 16 kr. og en flaske chianti til 60 kr.

Det var alt sammen udmærket. Rullekebaben var, som den slags nu skal være. Velsmagende og med en god dressing. Pizzaerne var lige efter bogen med godt og rigeligt fyld, også oksekødet var i den bedre ende set i forhold til normal pizza-standard. Der var ikke megen smag af hvidløg, og det vil mange være tilfredse med. Normalt spørger man så, om man ønsker ekstra, men pyt.

Kludeagtige bøffer

Burgeren var en stor klassisk bolle med dobbelt bøf af den lidt kludeagtige slags og i øvrigt også klassisk med frisk salat, syltet agurk, standarddressing og det hele nydeligt lagt sammen.

Konklusionen er, at alle var glade. En god gennemsnitsoplevelse, som man sagtens kan anbefale til de gode borgere i Mårslet og omegn. Vi var tæt på at løfte os op på fire stjerner, men alt taget i betragtning kan det ikke blive til mere end tre men af den store slags.

Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
fakta
Buonasera
Tandervej 6B
8320 Mårslet
Tlf. 8629 6787
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide