Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Florida
Ejeren af Florida Bar & Pizza Restaurant i Egå, Mehdi Nouri, er klar med en pizza. Foto: Jan Dagø.
Fastfood på (flori)dansk
11-06-2007
Florida Pizza i Center Øst i Egå er et rart bekendtskab med pizzaer i den bedre ende og god service.

? Om ejeren af Florida Bar & Pizza Restaurant, som den officielle betegnelse er, har amerikanske aner, aner vi ikke, men noget kunne tyde på det, når man tager navnet i betragtning og i øvrigt kigger kortet igennem.



Her finder man pizzaer med navne som New York, Los Angeles, California, Mississippi, Virginia, Chicago, Texas, Kansas, Washington... og så videre og så videre, eneste undtagelse er Havana, hvad man så kan lægge i det.



Man kommer ind i et pænt lokale med flere borde og en flot (amerikansk) bar, og man føler sig straks meget velkommen og mødt med smil og imødekommenhed.



Vi overvejede de mange muligheder, 21 pizzaer ud over fire indbagte og to til børn, fem slags pasta og diverse på grillkortet.



Pizzaerne ligger i området 40-70 kr., og det anbringer Florida i det brede midterfelt.



Julia havde svært ved at bestemme sig, for dem hun havde kastet sin kærlighed på, indeholdt ingredienser, som hun ville være nødt til (af grunde, som kun Julia kender) at fravælge. Hun endte med at designe sig egen personlige pizza med oksekød, frisk tomat, løg, salat og dressing, og den ordre blev modtaget uden så meget som et enkelt rynket bryn.



Helene kastede lassoen ud efter en Texas med tomat, ost, kylling, majs, salat og dressing (den er med champignons, men de blev fravalgt).



Selv mente jeg, det ville være passende at prøve en Florida, som findes i både en A og en B udgave. Jeg valgte B med aubergine, oksekød, frisk tomat og løg.



Sådan skal det gøres

Vi bestilte cola og kildevand og placerede os udenfor i det gode vejr ved et lille rundt bord, mens vi ventede. Da pizzaerne var færdigbagte, kom ejeren (vi tror, det er ejeren) ud med dem på store hvide tallerkener med grillbestik svøbt i servietter. Da han erkendte, at det lille bord ikke var stort nok, hentede han resolut et større inde fra restauranten. Sådan skal det gøres.



Det hele så umiddelbart godt ud, og der er egentlig ikke så mange fingre at sætte på noget. Bundene var gode, det hele smagte faktisk godt, og generelt var vi tilfredse.



Julia savnede kød på sin.



»Det er mest bund og salat, og så synes jeg, at der mangler løg.«



Helene var glad for den friske salat og stort set tilfreds, selv om hun syntes, at kyllingen var lidt fedtet.



Tre meget pæne stjerner

Min egen med aubergine var lige efter bogen. God bund, pæn forsyning af oksekød, god smag af aubergine og løg, god tomatsovs, fin ost. En rigtig god pizza, som Floria sagtens kan være bekendt.



Med det hele kom vi af med 243 kr., og det er slet ikke så galt.



Vi anbefaler gerne Florida Pizza og giver den tre meget pæne stjerner.



Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Florida Bar & Pizza Restaurant
Center Øst
Egåhavvej 2 A
8250 Egå

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide