Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
China Grill
China Grill. Foto: Thomas Fredberg
Kineserier på dansk
18-06-2007
China Grill, i den nordlige del af Århus, er meget mere end forårsruller, det er for eksempel også biksemad.
Ikke så langt fra Storcenter Nord ligger denne lille sympatiske kina-grill, som i efterhånden temmelig mange år har stillet sulten hos beboerne i de store boligblokke i området.

China Grill, hedder den, men den kunne lige så godt hedde dansk-kinesisk venskabsforening, for såvel køkkenet fra det store rige i midten som det traditionelle danske er repræsenteret på kortet. Her er den halve grillstegte kylling med pommes frites, her er biksemad samt hovedparten af Steff Houlbergs fastfood-sortiment med både den klassiske bøfsandwich og diverse burgere.

Men der er dog også et pænt udvalg af klassiske retter fra kina-grillen. Ikke det elegante og finpudsede asiatiske køkken, men det, der kendes fra frituregryden.

Men det kan også være godt nok.

Og det var det her, da vi kom hjem med den store kasse pakket med vore bestillinger.

2, 3 og 4 retter

Kortet tilbyder tre forskellige pakkeløsninger med henholdsvis to, tre og fire retter til 49, 59 og 69 kr., som dog kun langes over disken, hvis man bestiller minimum to kuverter. Det gjorde vi så og valgte udgaven med de tre retter - her stor hjemmelavet forårsrulle, dybtstegte kyllingestykker og oksekød med bambusskud, grøntsager og sauce.

Ved siden af tog vi en gang stegte nudler med oksekød (40 kr.) samt friturestegte rejer i sur-sød sauce (43 kr.). Dertil tre colaer á 15 kr.

Forårsrullerne var store og flotte, sprødstegte og med et godt fyld af både kød og grøntsager, og de blev fulgt pænt til dørs af en lille pose soja.

De frittede kyllingestykker klarede også testen hos de unge fastfood-eksperter. Dejen var sprød, og kødet var saftigt. Den tilhørende sur-søde sauce var, som den slags nu er, men bestemt ok.

Nudlerne var fine og tilberedt al dente i en god sauce, med grønne bidder og små stykker oksekød, der ikke gjorde meget væsen af sig. Den samme slags oksekød gik igen i retten med bambusskuddene, og vores råd er, at man strammer op på konceptet og får stukket spisepindene i en bedre kødkvalitet.


Godt tilfredse

De friturestegte rejer var lidt af en overraskelse, men ikke til den positive side. Indholdet var mere en slags rejepasta, som sammen med den omgivende dej gjorde oplevelsen til en noget blød og smagsløs affære. Til gengæld var den medfølgende ris til tre-retters menuen helt i orden, og der var rigeligt af den. Alt i alt var vi godt tilfredse. Alle blev mætte, og prisen taget i betragtning er vi overvejende positive i bedømmelsen af denne lille lokale restaurant, hvor ikke mindst kvarterets børn nyder at kunne købe en soft ice til kun en flad tier.

Der er tre fortjente stjerner til China Grill og det venlige og smilende par bag disken.


Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
China Grill
Ekkodalen 5
8210 Århus V
Tlf. 8610 2411
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide