Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Chicken Stop
Foto: Anders Find
Et perfekt pizza-stop
30-07-2007
Den kendte Chicken Stop på Højbjerg Torv udvider sortimentet med pizzaer - og det slipper man yderst godt fra.
Rygtet var gået, at værten i den udmærkede Chicken Stop på Højbjerg Torv i længere tid havde gået og eksperimenteret med at lave pizzaer. Med forskellig slags dej, den rigtige tomatsovs, diverse fyld, krydderblandinger. Nu er det slut med at eksperimentere, for nu kører pizza-showet med 27 forskellige udgaver i det fornuftige og konkurrencedygtige prislag 40-65 kr.

Samtidig har navnet også fået volumensyge, og stedet hedder nu noget så flot som ”Pizza & kebab house of Chicken Stop”. Heldigvis kan man stadig få de gode, gamle kendinge med kylling i diverse udgaver, de gode burgere, den berømte ”pizzawich” og de forskellige græsk-inspirerede retter og specialiteter.



Et græsk pift

Men denne regnfulde sommeraften var vores mission at teste pizzaer, og med på holdet havde vi den lokale pizza-king Søren samt Nanna, der normalt er kendt for sit fornemme tag på sushi, men villigt stillede op til smagstest af den mere bastante form for fastfood.

Det første, man lægger mærke til, når man lader øjnene køre ned over pizzakortet, er, at man her bruger cheddar og feta (det græske pift) på ostesiden, men ellers ligner fyldet det, man får på de fleste pizzeriaer. Pepperoni, skinke, oksekød, kylling, kebab, tun og rejer.

Valget faldt på Oksekød med champignon, grøn peber og løg (55 kr.) til Nanna, Pepperoni med champignon og ananas (55 kr.) til Søren samt Mix One og Mix Two til patruljeføreren og den neutrale observatør. Den første med pepperoni, den anden med parmaskinke (60 kr.). Vi fik uden beregning et lille bæger med ekstra hvidløg oven i - hjemmehakket frisk hvidløg i olie, som ligger langt over den sædvanlige industripasta, som man får så mange andre steder.



Kærligheds-bid

Da vi pakkede pizzaerne ud af bakkerne, så de ved første øjekast ganske almindelige ud, nærmest som dem man køber på frost, men skinnet bedrager også her.

»Den smager helt vildt godt,« udbrød Nanna, da hun havde taget den første bid, og de øvrige faldt hurtigt ind med lignende begejstrede tilråb.

»God løgsmag. Gode råvarer. Ananassen er håndskåret. God bund, fin krydring. Flot struktur. God balance, flot fordeling af fyldet. Der er ikke sparet på noget.«

Og sådan var det hele vejen igennem. Her møder man en kunstner på sit felt, en mand, der satser på ordentlig kvalitet, den rigtige balance i sammensætningen af fine råvarer og krydderier. Den slags betaler sig. Og vi giver uden tøven fire flotte stjerner og siger tak for pizza.


Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Pizza & kebab house of Chicken Stop
Oddervej 59
8270 Højbjerg
Tlf. 86 27 66 40
Åbent søndag-fredag 17-21, lørdag lukket
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide