Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Sandwich Bar
Sandwich Bar i Guldsmedegade. Foto: Mathilde Bech
Speciel sandwich
28-08-2007
Sandwich Bar i Guldsmedgade har et pænt udvalg i klassiske sandwicher, men luksusudgaven er rent faktisk en tortilla...
Sandwich Bar holder til i Guldsmedgades begyndelse, og meget mere centralt kan det ikke blive. Baren er ikke særlig stor, men den er moderne, smiley'erne er meget glade, og det ser ud, som om der er god gang i omsætningen.

??Der er 13 forskellige sandwicher at vælge imellem, og repertoiret er det klassiske med kylling, kalkun, skinke, roastbeef, rejer og tun - samt et par vegetariske.

Priserne er moderate - 34 kr. for baguette-udgaven, 24 kr. for bolle.

Man kan også vælge sig en luksussandwich, som der er 12 udgaver af.

Luksus = tortilla
Men man skal lige være opmærksom på, at der her er tale om en afart, der bortset fra fyldet ikke har meget med en klassiske sandwich at gøre: En luksus sandwich er nemlig her på stedet en tortilla, altså det tynde, flade mexicanske majsbrød, der foldes omkring varierende fyld. I den boldgade kan man også vælge en enkelt burrito (som er samme slags med hvedemel). Desuden er der croissanter med fyld, der er kager af forskellig slags, og så er der et stort og fornemt udvalg af italiensk is.

Sprogforbistring
Den venlige og imødekommende indehaver tog imod vore ordrer.

Søren og jeg tog hver en luksus sandwich (tortilla), henholdsvis den græske og den amerikanske, mens Julia kastede sit lod på den enlige burrito, som på tavlen var beskrevet som en tortilla wrap med shawarma.

På det punkt opstod der en mindre sprogforbistring, da vores vært (må man kalde ham tosproget i disse tider?), prøvede at forklare, at det ikke var så godt med en burrito, fordi han faktisk ikke havde shawarma på lager. Problemet løstes ved, at en medarbejder blev sendt over på den anden side af gaden til shawarmabaren dér og lånte en portion, som så blev fordelt på en tortilla.

Frisklavet
Det hele blev omhyggeligt produceret, mens vi så på. De færdige ruller kom lige en tur i toasteren og klemt godt sammen og lunet ganske let. Udmærket.

Det smagte også udmærket, men ikke specielt opmærksomhedsvækkende. En gennemsnitsoplevelse, blev vi enige om.

Der var heller ikke helt styr på indholdet, som i nogen grad afveg fra det lovede på skiltet. Søren var tilfreds med de græske frikadeller, som var godt krydrede. Til gengæld var han knap så tilfreds med, at tzatzikien forholdsvis hurtigt sank til bunds i tortillaen, hvor den fik selskab af sølle to oliven.

Julia savnede lovet salsa og peberfrugt i sin burrito. Til gengæld havde den fået et skud 1.000 øer og et stykke bacon.

Min egen var, såvidt jeg kunne skønne, lavet nogenlunde efter bogen, men hvorfor man bruger kold og trist ristet bacon i fastfood, det lærer jeg aldrig at forstå.

Rigtig god is
Patruljemedlemmerne blev belønnet for deres fremragende indsats med frit valg på ishylden.

Julia valgte en kugle chokoladeis, der smagte som en rigtig god chokolademousse. Søren fik hindbær og lakrids og var også godt tilfreds.

Alt i alt kan vi sagtens anbefale Sandwich Bar, hvor kvalitet og pris passer fint til hinanden. Med cola, kildevand og is nåede den samlede regning op på 189 kr.

Lars Thomassen

med ekspertstøtte

fra Julia og Søren

jpaarhus@jp.dk



Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Sandwich Bar
Guldsmedgade 1
8000 Århus C
Tlf. 86 17 16 48

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide