Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Marxins Pizza
Mojtaba Harati foran Marxins Pizza i Egå. Foto: Sanne Vils Axelsen.
Godt på Grenåvej
09-10-2007
Marxins i Egå serverer pizzaer i den bedre ende.
Hos Marxins er der god plads til de gæster, der ønsker at spise på stedet. Der er siddeplads til 16-18 mennesker, og man sidder udmærket i den nydelige restaurant, der også har en pæn salatbar.

Stemningen i pizzeriaet er god. Betjeningen er venlig og opmærksom. Der er rigtige tallerkener og godt bestik. Pizzaerne bliver serveret ved bordet.

Kortet domineres selvfølgelig af pizzaer, både en italiensk version (flertallet) og et pænt sortiment af amerikanske deep pan pizzaer.

Der er brugt en del opfindsomhed på at navngive de enkelte pizzaer. Selvfølgelig er der klassikerne som Margarita og Quattro Stagioni, men ellers er det Donatello, Leonardo, Michelangelo, Rafael og den kærlige Amore. De amerikanske hedder for eksempel Charlie Chaplin, Frank Sinatra, Marx Brothers, Ginger Rogers og (naturligvis) Fred Astaire. Hvorfor man har døbt en pizza med pepperoni, skinke og ananas som Orson Welles, står hen i det uvisse.

Spareribs og steak
Har man ikke hu til pizza, er der et mindre udvalg af alternativer som pasta, american spareribs, kalkun med bearnaise, kylling med pommes frites, fiskefilet med det samme samt to slags steak. Foruden sodavand kan man få både vin og øl.

Vi holdt os nu til pizzaerne. Julia var med på at prøve den stærke udfordring Mexico, som ifølge kortet er ekstra hot (det var den også!) til 65 kr., mens Søren valgte husets egen Marxins Special (70 kr.) Selv gik jeg ombord i en Magalli (65 kr.)

Mexico-udgaven var med oksekød, taco-sauce, løg, kryddermix og grønne chili (jalapenos), og det var noget af en mundfuld. Men Julia var godt tilfreds, selv om en del af de hotte jalapenos blev pillet fra.

Søren var også glad for sin special med oksekød, pepperoni, skinke, løg og gorgonzola. Skinken var her skivet og ikke strimlet, og det plejer at være et godt tegn.

Min egen Magalli (hvem eller hvad det så er) var en enkel sag med oksekød, løg og (gode) grønne oliven.

På ingen af pizzaerne var der sparet på fyldet. Man fornemmede hele vejen igennem en friskhed, en pæn fordeling af fyldet og en fin smag af velkomponeret tomatsauce, god ost og en passende krydring.

Skal vi være kritiske, og det skal vi selvfølgelig, så syntes vi samstemmende, at selve pizzabunden var lidt for blød. Vi husker Milanos som sprødere.

Men ellers: Fine pizzaer i den bedre ende. Og fire stjerner til Marxins.
Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Marxins Pizza
Stavneagervej 35
8250 Egå
Tlf. 86 22 12 22
Åbent alle dage 16-21

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide