Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Potatoshop
Potatoshop ligger i Nørregade, lige over for Pardsigade. Foto: Gregers Tycho
Kartoffelmad
18-12-2007
Nyt skud på take away stammen er baseret på bagte kartofler med fyld.
Her gik man og troede, at den bagte kartoffel i det danske køkken var død og borte, og så dukker den lige pludselig op som take away tilbud midt i Århus. Potatoshop hedder den og har placeret det, der efter sigende skal udvikle sig til en kæde, i Nørregade sådan cirka lige over for Paradisgade.

Indretningen er klart amerikansk inspireret. Der er kartoffelovne i nostalgisk design bag disken, og på væggene er der opklæbede amerikanske kartoffelsække fra kartoffelstaten Idaho på væggene.

Der er en del borde i den nydelige restaurantafdeling, og de var næsten alle optagede denne torsdag først på aftenen, da fastfood-patruljen arriverede.

Man bestiller og betaler ved disken, og ganske få minutter efter bliver bakkerne med de fyldte kartofler serveret. Noget af det første, man lægger mærke til, er en høj grad af hygiejne. Der anvendes handsker i madhåndteringen, der fjernes fyldte affaldsposer, der fejes og tørres, så det er en lyst.

Foruden kartofler kan man få sandwich, croissant (ja, den får åbenbart også en renæssance her på stedet), salat og suppe, alt sammen på et rimeligt prisniveau.

Fie gik om bord i en bagt kartoffel med chili con carne, Mikkel havde lyst til gullasch, mens jeg selv tog varianten med kylling i karry - og så supplerede vi for testningens skyld med en bakke græsk salat (40,75 kr.). Vi tog kartoflerne som menuer til hver 44,75 kr. inklusive drikkevarer, i dette tilfælde to gange cola og en gang danskvand.

Godt synsindtryk

Vi fandt et bord, og et par minutter efter blev varerne leveret. Synsindtrykket - det første - var særdeles fordelagtigt. Og smagen var der heller ikke noget i vejen med.

De fyldte kartofler serveres i lukkelige plastbakker (styrofoam, hedder det vist) ligesom burgere, og der følger servietter og sort plastic-bestik med. Drikkevarerne i krus med låg og sugerør. Man fornemmer klart inspirationen fra burgerbarerne, men det gør nu ingen skår i glæden.

Kartoflerne er pænt store og godt bagte, så kartoffelkødet er mørt, men ikke melet fuldstændigt til. Fyldet er forholdsvist rigeligt, og man bliver faktisk mæt af måltidet. Fies chili con carne smagte godt, men kunne godt have brugt et skud ekstra chili. Smagen havde en indisk accent mere end den originale mexicanske, men hovedindtrykket var ok.

Mikkels gullasch var mere efter den klassiske gullasch-bog med godt mørt oksekød og gulerodsstykker med bid i. Og så var den rygende varm.

Smag og behag

Det samme kan man ikke sige om min kylling i karry - bunden var varmemæssigt i orden, men fyldet mere til den lunkne side. Til gengæld smagte det godt, og kyllingekødet var saftigt brystkød med god smag af rigtig kylling. Lidt mere knald på karryen havde været at foretrække, men smag og behag er jo forskellig

Den græske salat var faktisk slet ikke så tosset endda med masser af frisk grønt, fine snittede oliven og pinjekerner, men til 40,75 kr. må man også forvente noget ud over det sædvanlige.

Alt i alt er vores konklusion, at Potatoshop er et udmærket supplement til take away kulturen i det århusianske. Den er anderledes, men kvaliteten er høj, og man finder hurtigt ud af, at man faktisk tidligere har savnet den bagte kartoffel.

Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Potatoshop
Nørregade 36
8000 Århus C.
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide