Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Sushi+
Dejan Alankhan viser lækkerierne frem for de forbipasserende på Nørre Allé. Foto: Jan Dagø
Nytårsforsætter
02-01-2008
Sushi+ i Nørre Allé er et godt alternativ til den mere kalorie- rige fastfood - ikke mindst her efter julens og nytårets fede spiser.

Lars Thomassen

med ekspertstøtte

fra Julia og Søren

For de mange, der her efter nytår har besluttet sig for, at nu skal det også være slut med kalorietæt fastfood for ikke at tale om sylte og flæskesteg, så er her et godt alternativ: Sushi.

Sushi er i bund og grund rå fisk og skaldyr kombineret med ris og tang, og det er sund og bestemt ikke særligt fedende mad.

Man vælger som regel mellem nigiri, som er en klump ris dækket med forskellige fisk og skaldyr - og maki, som er ris, grøntsager og havdyr pakket ind i tang og skåret i små runde hapser.

Tilbehøret er soja, syltet ingefær og den stærke og grønne japanske peberrod wasabi.

Man kan i mange supermarkeder indkøbe bakker med færdiglavet sushi, men vil man havde en ægte og helt friske vare, bør man finde sig et sushi-sted, og dem er der heldigvis flere af i Århus.

Et af de sidste skud på sushi-stammen er sushi+ i Nørre Allé, hvor der tilberedes frisk sushi fra grunden. I øvrigt en aflægger af Århus' første sushibar i Brammersgade.

Duggede ruder



Her dumpede vi ind en tirsdag aften i den sidste hektiske uge op mod jul for dels at få varmen, dels at få noget, der ikke ligner traditionel dansk julemad.

Inden for i det lille, men minimalistiske og lækkert indrettede lokale var det svært at se ud på Nørre Allé gennem de duggede ruder, men det var nu heller ikke noget særligt savn.

Udvalget er en pæn variation over sushi med mulighed for at vælge stykkerne enkeltvis (nigiri) eller tage de forskellige menuer, som befinder sig i prisklassen 82-105 kr. Man kan også gå linen ud og vælge fadet med en blanding af nigiri og maki, i alt 50 stk., som er beregnet på fire personer, og som koster 525 kr.

Søren var ikke i tvivl. Han skulle have en maki-menu med 10 stk. blandede store maki til 110 kr., mens Julia og jeg enedes om at dele en nigiri-menu, også med 10 stk. blandede, til 189 kr.

Dertil kolde italienske boblevand, Pellegrino, til 16 kr. flasken samt en japansk øl, Sapporo, til 22 kr. Man kan også få risvin og diverse hvide vine samt japansk limonade.

Stående ristaffel



Vi stod op og spise vores fisk og skaldyr med ris i forskellige variationer. Det hele serveret på flotte sorte tallerkener i japansk design med små skåle, spisepinde og selvfølgelig både ingefær og wasabi samt små flasker med soja.

Det hele så meget delikat ud, og det smagte godt. Frisk, veltillavet og smukt arrangeret. Og, for at nævne en vigtig detalje i denne sammenhæng: risene var ekstremt gode. Klistrede, som de skal være, men stadig væk med struktur og bid.

Vi nåede rigeligt rundt i repertoiret, for vi bad den flinke unge og servicemindede sushibartender om selv at sammensætte menuerne, så vi prøvede så meget som muligt.

Så vi smagte rejer (de store), tun, laks, hvid fisk, omelet osv., og det var alt sammen meget godt og fint.

Julia, der er lidt af en feinschmecker, når det gælder sushi, havde pæne ord til overs, men hun kunne samtidig meddele, at som studerende er økonomien så stram, at det ikke er her, hun vil lægge sine fastfood penge.

Og vi er da også i den dyrere ende af take away spektret. I alt lagde vi 353 kr. på sushi-disken, og det er sådan rundt regnet det dobbelte af, hvad det ville have kostet at gå på pizza- eller burgerbar.

Men delikat var det, og de fire fortjente stjerner er der ikke tvivl om.


Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Sushi+
Nørre Allé 22
8000 Århus C
Tlf. 86 13 22 12
www.sushiplus.dk

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide