Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Søren E.
Foto: Ole Lind
Sagen er bøf
09-01-2008
Søren E. serverer flotte burgere og fine sandwicher, og man får meget for pengene.
Lige om hjørnet på Viby Torv finder man Søren E., der har specialiseret sig i burgere, sandwich og gryderetter plus diverse, som fås på bestilling.

??Det er burgerne, der øjensynligt først og fremmest trækker. Også den, han kalder byens største, en kraftkarl med 450 g kød i en kæmpebolle. Den koster 89 kr., men så er der også mad til i hvert fald to personer - som vi fandt ud af i denne test.

??Almindelige burgere (som bestemt ikke er miniputter) koster pr. stk. 49 kr. uanset indhold (oksekød, kylling, ribben, fisk). Derudover er der gryderetter til 59 kr. - skært svinekød, skært oksekød, hakket okse og kalkun samt denne aften også chili con carne.

Som ekstra tilbud havde Søren E. desuden sat Pariserbøf på programmet.

Vi havde på forhånd besluttet at prøve byens største burger og allieret os med en meget sulten mand som testperson, men mere om det senere.

??Amalie tog burgeren kaldet ”Oksen” med bøf, bacon, ost, salat, tomat, løg, agurk og dressing. Line var mere til sandwich (de står til 32 kr. pr. stk.) og valgte en klassiker med kylling og bacon. Selv havde jeg svært med at stå for ”Oksen i sovs”, som viste sig at være en hakkebøf i bolle med sovs, rødbedetern, rødløg, ristede løg, ketchup og sennep. Vist nok det, man i denne branche kunne kalde et håndværkertilbud.

Efter en ventetid på godt og vel et kvarters tid var hele det frisktilberedte repertoire pakket i plasticpose og klart til at tage med hjem.

Byens største



”Mega Oksen” (byens største iflg. Søren E.) viste sig at være en kæmpebolle med den lovede kæmpebøf. Men også med masser af frisk grønt som i standardudgaven.

Vores særlige testperson var godt tilfreds, men selv om han var mega sulten, så kunne han kun klare halvdelen. Han var glad for både bolle og bøf samt det øvrige indhold, selv om han nok mente, at man med fordel kan spare på Thousand Island dressingen.

Amalies burger var stort samme burger, blot i normal-udgaven, og hun udtrykte samme tilfredshed. Min egen var en burgerudgave af den klassiske danske hakkebøf med brun sauce, løg og rødbede - og ikke for meget af det grønne! Den har uden tvivl sit publikum, men den bliver nu aldrig min personlige favorit.

Og så var der endelig sandwichen med kylling, som var i den absolut bedre ende. Godt brød, mør og saftig kylling, godt med frisk grønt - et fint køb til 32 kr.

Vi var altså generelt godt tilfredse med både boller og sandwichbrød (»vildt godt brød,« sagde Amalie), ligesom både bøfkød og kylling var af en fin kvalitet. Så der var ved voteringen ikke megen tvivl om, at vi skulle løfte Søren E. op på de fire stjerner og give ham vores varme anbefaling.


Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Søren E
Holme Ringvej 150 (Viby Torv)
8260 Viby J
Tlf. 86 26 50 00
www.soeren-e.dk
Åbent alle dage 11.30-21
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide