Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Lemon Pizza
Lemon Pizzeria & Cafeteria i Frydenlundcentret. Foto: Ole Lind.
Sprød citron
15-01-2008
Lemon Restaurant Pizzeria leverer gode, gennemsnitlige pizzaer med tynde og sprøde bunde, men man må gerne give fyld og smag et eftersyn.
Lemon er det lidt spøjse navn til en pizza-restaurant, men man må vel gå andre veje, når navne som Napoli, Roma, Milano, Firenze og andet fra det italienske landkort for længst er optaget. Til gengæld holder man fast i konceptet, så personalet er iført citrongule T-shirts med logoet påtrykt.
Stedet er placeret tæt ved Viborgvej i Frydenlundscentret, som er mest kendt for sin Kvickly, men der er skam også pub, farvehandel, solcenter, frisør, bank og kiosk - samt naturligvis gode parkerings-muligheder.

Også restaurant

Lemon kalder sig både pizzeria og restaurant, og det kan man også sagtens gøre. Lokalet er forholdsvis stort med et pænt antal borde, forskellig udsmykning på væggene, hyggeligt, rent og pænt. Spiser man på stedet, bliver pizzaerne (og det øvrige sortiment) serveret ved bordene. Der er rigtige glas til drikkevarerne, og der er godt grillbestik. Menukortet omfatter 77 numre, heraf 38 forskellige pizzaer inklusive børneudgaverne og fire mexicanske varianter. Desuden kan man få pasta, pita og en stribe grillretter samt salater og burgere.

Kvik betjening

Man bliver modtaget hjerteligt, og man fornemmer straks, at der er en god stemning bag disken, hvor der arbejdes hårdt ved den hede pizzaovn.

Fra vi bestilte, til de varme pizzaer med et lige så varmt smil blev serveret ved vores bord, gik der knap et kvarter, og det er kvikt.

Fie havde bestemt sig for en ”Oriental”, uden at der dog var meget af Østens mystik over den - det mest eksotiske var rød peber. Resten var tomat, champignon, løg og oksekød. Pris: 58 kr.

Mikkel nappede en ”Stella”, hvor stjernedrysset udgjordes af friske tomater, løg og oksekød - den originale indeholder også pepperoni, men den blev fravalgt. Pris: 59 kr.

Selv gik jeg efter den del af kortet, der proklamerer Speciel pizza, som nu ikke synes at afvige så forfærdelig meget fra det øvrige sortiment, når man lige ser bort fra de to varianter med kylling og karry. Min hedder ”Melodi” og består af oksefilet, friske tomater og løg. Pris: 65 kr.

Sprøde bunde

Pizzaerne så nydelige ud. Bundene var tynde og sprøde, og det var præcist, som det skulle være. Fyldet var også pænt og nydeligt og i en god kvalitet.

Alligevel var det som om, at der manglede det sidste pift. Smagen var til den sødlige side, men til gengæld var der en pæn dosering af oregano, som tog lidt af det vamle. Alt i alt må vi konkludere, at man frembringer fornuftige standard-pizzaer hos Lemon, som er et rart sted at komme.

Men måske skulle man arbejde lidt mere med fyld og smag, så de fortræffelig bunde for alvor kommer til deres ret. Der er tre stjerner til citron-pizzeriaet på Frydenlunds Allé.



Leveret af: JP Århus Print artikel Send artikel
fakta
Lemon Pizza
Frydenlundscentret
Frydenlunds Allé 11
8210 Århus V
Tlf. 86 15 44 88
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide