Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Pizza & Bøf
Pizza & Bøf i Højbjerg. Foto: Carsten Ingemann
Pizza som kunst
26-02-2008
Pizza & Bøf i Højbjerg har en del at byde på - og deres vegetarpizza med mozzarella og soltørret tomat er enestående.
Det sker heldigvis på vores jagt efter enestående fastfood-oplevelser, at der dukker et stykke kunst op. Sådan var det denne tirsdag aften, da vi kiggede inden for hos Pizza & Bøf på Oddervej, hvor vegetarvalget faldt på nummer seks, vegetarpizzaen med mozzarella.

Da den åbenbarede sig ved hjemkomsten, fremstod den som et smukt maleri med den hvidgule mozzarella, de flotte og store soltørrede tomater og de små prikker af grønne oliven.

Som at se det italienske flag, når det folder sig ud en sommerdag i Napoli, pizzaens fødeby.

Med i posen havde vi også en klassisk pepperoni peppet op med ananas, en cheeseburger og en rullekebab, for ligesom at tage temperaturen på hele repertoiret. Og det er stort.

Foruden pizzaerne er der græsk bøf, kylling, lasagne, spaghettiretter, pitaer og diverse ruller. Desuden burger og sandwich.

Betjeningen er venlig, imødekommende og absolut serviceorienteret.

Patruljens kvindelige medlemmer, der i anledning af vinterferien var udvidet med fastfood-erfarne Belinda, blev budt på gratis slush-ice fra selfservice-maskinen, og den gestus faldt absolut i god jord.

Stor tilfredshed



Julie, dette menneske med en helt specielt udviklet sans for rullekebab, lagde straks mærke til, at der var lidt mel på brødet - et godt tegn på, at det her er altså hjemmelavet og på højt niveau.

Hun var også godt tilfreds med det, der var inden i.

»Det her er en af de bedste rullekebaber, jeg har fået,« lød skudsmålet.

Hun kunne godt have brugt lidt mere salat, men det rokker ikke ved det overvejende positive indtryk.

Cheeseburgeren var flot anrettet. Ikke sjasket, men smukt bygget op med masser af frisk grønt og ikke mindst friskskåret tomat. Dressingen var til den søde side, men ellers var der tale om en fornuftig burger.

Pepperoni-pizzaen klarede også skærene. Ikke epokegørende, men med en god bund og passende fyld.

Og så var der altså vegetarpizzaen med mozzarella, som var helt forrygende, og som sammen med kebabben lige hiver Pizza & Bøf op på de fire eftertragtede stjerner.

Pizza & Bøf er et rart bekendtskab, som helt oplagt gerne vil lidt mere. Vi giver med glæde vores anbefaling.

Og for ægte pizza-elskere: Prøv vegetaren med mozzarella. Se på den. Nyd den. Spis den.


Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Pizza & Bøf
Oddervej 55
8270 Højbjerg
Tlf. 86 72 50 02, 86 72 50 03
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide