Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
ShoppingGuiden
NetshoppingGuiden
NattelivsGuiden
Attraktioner
Highlights
Afbudsrejser
afbudsrejser24.dk - Find afbudsrejser, charterrejser og hotel
Find afbudsrejser, charterrejser og hotel på Danmarks største afbudsrejse portal afbudsrejser24.dk.

Studielinks
Websites for studerende i Aarhus
Markeder
Gavebox
hjem.dk
Spar30.dk
Søg feriebolig
Søg lejebolig
Annonce
Chicken & sandwich
Hos Chicken & sandwich bliver der lagt masser af kærlighed i tilberedningen af sandwicher, salater og de hele og halve kyllinger, som her på stedet stadig steges på spid og ikke bare hældes ned i frituren. Foto: Sanne Vils Axelsen
Skinnet bedrager
18-03-2008
Chicken & sandwich på Vesterbro Torv ser ikke ud af så meget, men gør så meget desto mere ud af sit køkken.
Den ligger og skutter sig i vinden på Vesterbro Torv mellem bank og busstoppested, men selv om lokalet ikke er stort, så virker det som om, at der er masser af hjerterum i den lille Chicken & sandwich i nummer seks.
Venligheden virker ægte, og det virker også som om, at der bliver lagt masser af kærlighed i tilberedningen af sandwicher, salater og de hele og halve kyllinger, som her på stedet stadig steges på spid og ikke bare hældes ned i frituren.

Repertoiret er overkommeligt. sandwich i flûte- og bolleform med fyld som skinke og ost, kylling og bacon, tunsalat, feta og oliven, kalkun, kalkun og bacon, ost, oksekøds salami, rejer og æg samt humus.

Der er diverse pastasalater og grønne salater med varierende fyld, og så er der de spidstegte kyllinger samt dagens specielle tilbud.

Fornuftige priser

Priserne er fornuftige, og det hele virker frisk og indbydende.

Mikkel og jeg gik den klassiske sandwichvej med flûtes fyldt med henholdsvis kylling og bacon (36 kr.) samt skinke og ost (34 kr.). Fie tog en lille pastasalat (chili) (15 kr.) samt en bolle med tunsalat (24 kr.).

Brødene (og de er gode, selv om det er bake-off) blev lunet, inden påfyldningen skete, og det er altid et godt tegn.

Vel hjemme lukkede vi op for herlighederne.

Og blev ikke skuffede.

En rigtig kylling!

Chicken & sandwich leverer varen, og der var almindelig småjublende gumling omkring bordet.

»Den her pastasalat er rigtig fin,« sagde Fie.

»Godt krydret, tilpas stærk, lækker.«

»Det her er rigtig kylling og ikke det pumpede, man får så mange andre steder,« roste Mikkel og føjede til: »Det er noget af det bedste kyllingekød i en sandwich, som jeg har fået!«

Vi blev enige om, at det gode kyllingekød højst sandsynligt stammede fra det roterende spid og ikke fra en plastpose med en dybfrossen, udskåret industrivare.

Min egen skinke var to store, tykke og saftige skiver, som også ligger langt fra de sædvanlige tynde fabriksskiver, der er mere reglen end undtagelsen i sandwich-industrien. Sandsynligvis friskskåret på pålægsmaskinen.

Tunsalaten, som mere var en mousse, virkede også hjemmelavet, havde en delikat smag og konsistens - og blev ydet fuld retfærdighed i en god grovbolle.

Den højere enhed

Fulgt op af friskstrimlet iceberg, friske tomat- og agurkeskiver og en tilpas dosering af en god dressing gik det hele op i den berømte højere enhed.

Og bringer Chicken & sandwich op i den højere ende af karakterskalaen. Der er fire velfortjente stjerner til den lille forretning på Vesterbro Torv.

Leveret af: JP Århus Print artikel Send artikel
fakta
Chicken & sandwich
Vesterbro Torv 6
8000 Århus C.
Tlf. 86 18 33 99
Åbent mandag-fredag 11-17.30, lørdag 12-15, søndag 12-17.30
Prisniveau: 10-60 kr.
Bonusinfo: Kylling på spid
Levering: Nej
Ventetid: 10 minutter
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Stjerner
Nyheder
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide