Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Risskov Pizza & Grill
Risskov Pizza og Grills facade er en anelse anonym. Som pizzaerne, kan det tilføjes. Foto: Emil Ryge Christoffersen
Risskov rykker... ikke ret meget
29-04-2008
Risskov Pizza & Grill gør det udmærket, men mangler det ekstra pift, der løfter pizzaerne op over gennemsnittet.

Den originale pizza er, mener vel de fleste, en Margherita, som simpelt hen er en pizzabund med tomatsovs, mozzarella-ost (helst bøffelmælk) og basilikum.

Den indleder de fleste menu-kort på pizzeriaerne - således også hos Risskov Pizza & Grill, hvor den står til 45 kr., hvilket er en helt normal pris.

En anden klassiker på diverse pizza-kort er en Capricciosa, som i bund og grund består af, hvad kokken nu lige har for hånden.

Så er der Quattro Stagioni, der betyder fire årstider og som regel er fyldt med muslinger,
oliven og artiskokhjerter, svampe og skinke.

Men hovedparten af de pizzaer, der serveres, er mere eller mindre et miks foretaget af pizzeriaet, og som i forskellige sammensætninger får mere eller mindre besynderlige navne.

Gennemsnitspizzaer
Således også i Risskov, hvor man f.eks. kan få en Pizza Pazza, en God Father, en Busola, en Venus og en Indiana. I alt 25 numre, hvor man behændigt blander kortene, og det er helt som vanligt.

Det er ganske gode gennemsnitspizzaer uden de store overraskelser, man får hos pizzeriaet i Risskov, hvor repertoiret desuden omfatter en række grillretter - græsk bøf, plankebøf, kylling, fiskefilet, spaghetti, rullekebab, italiensk burger, lasagne og diverse salater.

Det hele til priser, der også er gennemsnitlige - og med et tilbud om en gratis flaske vin, hvis man køber minimum fire pizzaer.

Vi satsede på Quattro Stagioni, Mamma Mia og Julias selvkomponerede med kylling, friskskåret tomat og dressing.

Det var alt sammen godt nok, selv om der ikke var artiskok på Stagionien, som til gengæld var forsynet med masser af grønne oliven, peberfrugt og både muslinger og rejer. Mamma Mia var med oksefilet og gorgonzola, og den selvkomponerede var efter ønske.

Generelt fandt vi, at der var godt med fyld, rigeligt med tomatsovs, fint synsindtryk og ganske god smag. Vi syntes, at bundene var til den seje og knap så begejstringsvækkende side, men alt i alt var der tilfredshed, dog uden at det ligefrem udløste dans på bordene.

Der er tre stjerner til Risskov Pizza & Grill, som kan anbefales, når man bor i nærheden og ikke rigtig orker at gå i køkkenet.

Leveret af: JP Århus Print artikel Send artikel
fakta
Risskov Pizza & Grill
Ellebjergvej 2
8240 Risskov
Tlf. 86 17 03 55
Åbent alle dage 16-21
Prisniveau: 45-70 kr.
Bonusinfo: 10 pct. rabat til studerende
Levering: Ja (kl. 17-21, gebyr 20 kr.)
Ventetid: 30 minutter (tlf. bestilling)
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide