Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Corleone Pizza & Grill
Corleone i Viby ligner slet ikke Corleone på Sicilien, men duften af Italien og henvisningerne til den måske mest berømte famiglia præger dog stedet indenføre. Foto: Casper Dalhoff.
Et lille stykke Italia i Viby
10-06-2008
Corleone lever op til sit navn, når det gælder indretning og navngivning af pizzaer - men det kniber med bundene.


Det, der først slår én, når man træder inden for i Corleone Pizza & Grill, er selve indretningen, der i nogen grad afviger fra det gængse århusianske pizzeria.

??Indretningen er til den moderne side, lokalet er stort nok til at have et passende antal borde, der er rent og pænt, og på væggene er der hængt udsmykning op, der - og det er selvfølgelig meningen med det hele - bringer tankerner i retning af Godfather-filmene og Little Italy i New York.

Kitsch på den fede måde
Det er fint udført og på ingen måde plat, nærmere lidt kitschet på den fede måde.

Et andet fint træk er, at der på disken står en bagin-box rødvin til fri aftapning, mens man venter. Ved siden af kan man nærlæse rapporten med smiley'er, og de er alle sammen storsmilende, og butikken er da også belønnet med den nye Elite Smiley.

En Don Vito-slice
Kortet omfatter 23 pizzaer inklusive indbagte og børneudgaver. Der er de klassiske som Margherita og Quattro Stagioni, og så er der en række med navne fra Godfather-serien: Sonny, Corleone, Fredo, Clemenza, Luca Brasi, Don Vito og naturligvis Godfather himself.

Desuden er der et pænt udvalg af grillretter som shishkebab, kylling, kalkun og lam på spid, hakkebøf med græske kartofler, kebabmix, grillkylling, fiskefilet, pitaer og salater.

Kedelige bunde
Vi kunne ikke dy os for at prøve nogle af pizzaerne med mafioso-navnene og valgte Corleone, Clemenza og Don Vito - samt af hensyn til julies klare præferencer en traditionel pepperoni uden løg - alle i prislaget 45-55 kr.

Vel hjemme på terrassen (det var én af de aftner) pakkede vi ud, og umiddelbart lignede det et ”offer we could not refuse”, men for at sige det lige ud - og med frygt for konsekvenserne - må vi i fastfood patruljens ubestikkelige navn konstatere, at det hele ikke var så godt, som det kunne være. Det er bundene, det er galt med.

»Kedelige bunde og kanter,« lød dommen hele vejen rundt om bordet.

»De er triste og seje, det smager mest af købedej. Det skulle de tage at gøre noget ved!«

Det råd er hermed givet videre, og hvis Corleone vil løfte sit ellers lovende niveau, så er det her, man skal tage fat. Det kan lade sig gøre.

Fyldet er generelt udmærket, betjeningen er venlig og forekommende - der var ekstra hvidløg med i bakkerne - og stedet virker umiddelbart indbydende og gæstfrit.

Alt i alt når vi op på tre stjerner.Lars Thomassen med ekspertstøtte fra Julie og Lise




Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Corleone Pizza & Grill
Skanderborgvej 213
8260 Viby J.
Tlf. 86 11 09 22

Åbent alle dage 16-22
Prisniveau: 40-89 kr.

Bonusinfo: Elite Smiley

Levering: Ja

Ventetid: 25 minutter

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide