Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Thai Mekong
Som fastfood ligger retterne fra Thai Mekong i den øvre ende af skalaen, mener vores fastfood-anmeldere. Og priserne forekommer - kvaliteten taget i betragtning - rimelige. Foto: Emil Ryge Christoffersen
Stærke sager
24-06-2008
Thai Mekong er en klassisk thairestaurant, der tilbyder samtlige retter på spisekortet som take away.

Meningen var, at vi ville besøge Thai Mekong på hjørnet af Vesterbrogade og Mønsgade, hvor der er udsigt til Ceres og indgangen til Botanisk Have, og så bænke os netop i Botanisk Have i aftensolen og nyde de sydøstasiatiske specialiteter.

Den beslutning måtte dog tages op til revision.

Først da det viste sig, at de bestilte drikkevarer blev serveret i glas, som man ikke sådan lige kunne tage med sig.

Senere da det gik op for os, at der i posen var diverse flydende ingredienser, som krævede ske, og at den grønne karry-kylling mindst ville kræve en gaffel.

Så i stedet susede vi hjem i haven med byttet, og det gjorde bestemt ingen skår i glæden.

Ingen ud-af-huset-rabat
Når man bestiller take away på Thai Mekong, kan man vælge mellem samtlige retter på restaurantens menukort og til de samme priser.

Der er altså ikke nogen form for ud-af-huset rabat, men da priserne i det hele taget forekommer rimelige, så tager man gerne det med.

Til gengæld kunne man måske foreslå Thai Mekongs smilende indehaver at udvikle sit take away-repertoire med nogle fingervenlige udgaver fra sit udmærkede køkken, hvis man nu havde lyst til at holde picnic i parken. Eller alternativt tilbyde éngangsbestik.

Julia, der har et passioneret forhold til retter med kylling, valgte en sådan i grøn karry (thai-køkkenet er kendt for sine retter med henholdsvis grøn og rød karry - som i disse tilfælde ikke er det indiske blandingskrydderi, men en slags pasta i varierende styrker), til 70 kr., mens Søren straks slog ned på de spidstegte kæmperejer.

Selv valgte jeg at teste stedets små forårsruller til 40 kr. for tre.

Udmærket tilbehør
Tilbehøret var udmærkede og tilpas klistrede ris, sursød sovs og en anden sovs med en lys rød kulør med chili/rød karry.

Og for et syns skyld var der garneret med en smule salat og lidt citrongræs.

Gennemgående tog retterne sig godt ud, og det smagte godt. Omend der er skruet godt op for styrken, ikke mindst i saucerne. Hist og her så meget, at vi blev enige om, at det burde være forbudt for børn!

Men tal med køkkenet - og få eventuelt nogle mildere udgaver.

Kylling i det grønne
Kyllingen i den grønne karry var en stor portion med rigelig mængde af saftige kyllingestykker og diverse lynstegte grøntsager i den heftige sovs. Julia måtte indimellem lige holde en pause, mens hendes smagsløg kølede af, men var godt tilfreds.

»Det skal jo være stærkt,« som hun sagde.

Søren roste rejerne, som var saftige og smagte af grill, men han måtte erkende, at seks rejer ikke er nok til at stille sulten hos en ung mand af hans slags.

Mine egne små forårsruller var udmærkede og sandsynligvis hjemmelavede. Sprøde med tæt fyld, god smag - og med den stærke sursøde sovs til at peppe dem op.

I den øvre ende
Som fastfood ligger retterne fra Thai Mekong i den øvre ende af skalaen, men priserne forekommer dog, kvaliteten taget i betragtning, trods alt rimelige.

Konklusionen er, når vi lægger til og trækker fra, at Thai Mekong får fire stjerner.

Gamle priser
NB: Vær opmærksom på, at priserne på hjemmesidens spisekort åbenbart ikke er blevet reguleret for nylig.

De aktuelle priser er højere.



Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Thai MekongVesterbrogade 36
8000 Århus C
Tlf. 86 13 16 37
www.thaimekong.dk

Åbent: Søndag 17-22, tirsdag-torsdag 17-22, fredag-lørdag 17-23, mandag lukket

Prisniveau: 40-70 kr.

Bonusinfo: Samme priser som i restauranten

Levering: Nej

Ventetid: 13 minutter
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide