Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Malling Pizzaria
Murat Toy klar til at sætte endnu en pizza i ovnen i det alsidige spisehus i Malling. Foto: Valdemar Jørgensen
Meget mere end mad i Malling
26-08-2008
Takeaway: I spisehuset får du pizza og bøf, salat og kebab og en fin og hurtig betjening.

Malling syd for Århus er på den gastronomiske front mest kendt for den storartede og stjernebestrøede Malling Kro, men mindre kan også gøre det. Lige om hjørnet ligger nemlig et andet spisested med det lange navn: Malling Pizzaria & Café Spisehus.

Som antydet er stedet til mere end pizza. Her kan man også få diverse bøffer med bearnaise samt et bredt udvalg af grillretter, salater, pasta og rullekebab. Udvalget er altså forholdsvis stort, og i restaurantdelen kan der dækkes op til 80 personer.

Der var nu ikke rift om bordene denne tirsdag aften, da vi dukkede op lidt før kl. 19.

Til gengæld var der travlt i pizzaafdelingen, hvor en stadig strøm af lokale beboere kom og afhentede bestilte varer.

Travlhed og overblik

Så der var travlhed, men ikke mere end at den unge kvindelige betjening med ro og myndigt overblik sørgede for, at alt gik tjept og smidigt og havde overskud til både smil og god service.

 På stedets kort står der i et rundt gult felt ”Vi gør pizza til noget særligt”, så det skulle naturligvis efterprøves. Dog ikke af vores ekspert, når det gælder rullekebab, Julie. Hun holdt fast i sit specielle fagområde og bestilte det sædvanlige, rullekebab med salat, frisk tomat og dressing til 43 kr.

Vi andre gik efter pizzaerne blandt de i alt 57 forskellige muligheder i prislejet 36-64 kr.

Det blev til Pizza con Salame (klassisk pepperoni) til 50 kr., Luksuspizza (oksekød, skinke, bacon, pepperoni, peberfrugt) til 60 kr. og Campania (oksekød, pepperoni, peberfrugt) til 52 kr. Samt en stor cola til 30 kr.

Julie dissekerede med vanlig omhyggelighed rullekebabens indhold, inden hun gik i gang med selve smagningen. Hun konstaterede, at der ikke var overvældende meget grønt, men da hun ikke har voldsomme vegetariske tendenser, gjorde det ikke så meget.

Rimelig god kebab

Da hun havde tygget sig igennem, var dommer klar: »Den er okay, en rimelig god kebab, men jeg har smagt dem bedre.«

Om pizzaerne var der bred enighed, og her var dommen nogenlunde den samme. De så indbydende ud, bundene var forholdsvis tynde og havde den rigtige pizzasmag.

Tomatsaucen var af den bedre slags. Fyldet var i orden, men der var ikke overvældende meget af det. Vi var tilfredse, men ikke voldsomt imponerede.

Alt i alt bliver det til, at man får gode pizzaer og en fin betjening hos pizzabageren i Malling, og det udløser tre fortjente stjerner og en anbefaling.

Leveret af: JP Århus Print artikel Send artikel
fakta
Malling Pizzaria
Malling Pizzaria & Café Spisehus
Ajstrupvej 1
8340 Malling
Tlf. 86 93 29 79
Åbent alle ugens dage 15-22
Prisniveau:
36-89 kr.
Bonusinfo:
80 siddepladser
Levering:
Nej
Ventetid:
14 minutter
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide