Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
De Fire Istider
Navnet er ændret, men maden er fortsat go i Frederiks Allé 120. Foto: Ian Brender
Høj kvalitet i kælderen
02-09-2008
Take-away: De fire istider har afløst det gode sted Cups, men kvaliteten er der bestemt ikke ændret på. Her får man stadig sandwicher i topklasse.

Da vi for små to år siden kom forbi kælderen på hjørnet i Frederiks Allé 120, hed stedet Cups. Her fik vi forrygende suppe og superlækre sandwicher. Og kvitterede med fem stjerner.

I dag er det De fire istider, der holder til i den hyggelige, høje kælder, og meget ligner det fra dengang.

Selvfølgelig er topnummeret, ikke mindst i sommerperioden, den hjemmelavede is i mange varianter, men med på programmet er pastasalat og sandwich (og i vinterhalvåret faktisk også fire forskellige supper).

På drikkevaresiden har man holdt fast i konceptet med cappuccino og caffè latte, varm chokolade og milkshakes samt økologisk sodavand og saft.

Så meget er ved det gamle, og heldigvis for det.

Men kan De fire istider så leve op til forgængerens høje kvalitets-niveau? Ja, selv om vi er i kælderen, når vi sagtens de gamle højder.

Suveræne sandwicher
Suppetiden var endnu ikke inde, så det blev sandwicher. Der er fem at vælge imellem, alle til 42 kr. Det er serranoskinke, chorizo (på kalkun), paesano piccante (stærk italiensk salami), varmrøget laks, vegetar.

Fie satte krogen i laksen, mens Mikkel lod sig lokke af paesanoen, mens jeg selv valgte den klassiske løsning med den røgede spanske skinke.

De lune sandwicher, som blev smurt, mens vi ventede, blev serveret ved bordet på keramiktallerkener og med stålbestik.

På tallerkenen lå også tre mandler som et ekstra tilskud. Fin lille gestus.

På herresiden var sandwicherne tilberedt med basilikumpesto (vi tror, den er hjemmelavet), aubergine/citron tapenade, mozzarella, kapers, tomat og salat - sidste i rucola-udgaven, og der var ikke sparet på det grønne. Normalt er der også grillede artiskokker med i prisen, men dem var man løbet tør for.

Brødet var groft, og det var rigtig, rigtig godt. Fyldet var suverænt. Rigeligt med pølse, rigeligt med skinke, god balance i fyldet (kapers gør altså et eller andet!), og glæden bredte sig.

På spindesiden gik Fie lystigt i gang med sin sandwich med varmtrøget laks. Her var fyldet blandt andet suppleret med rødløg, og det gik godt til den fede fisk, som der var så meget af, at Fie måtte opgive på halvvejen. Det nød Mikkel godt af, for selv om han egentlig var mæt og tilfreds, så lader man ikke noget gå til spilde - i hvert fald ikke, når man kommer fra Holstebro.

Fem stjerner
Der er igen fem stjerner til kælderen på Frederiks Allé. Ingen slinger i valsen her.

Alt var, som det skulle være, fra den venlige og kompetente betjening til de overlegent eksekverede sandwicher og den økologisk æblesaft (30 kr. for 70 cl). Visse istider skal man bestemt ikke være bange for.


Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
DE FIRE ISTIDER
Frederiks Allé 120

8000 Århus C.

Tlf. 20 95 92 52

www.defireistider.dk

Åbent alle ugens dage:

Sommer 11-21, vinter 11-18

(tjek hjemmesiden)

Prisniveau: Sandwich, suppe, salat: 35-42 kr. Is: 16-105 kr.

Bonusinfo: Ingen suppe fra marts til september (kan forudbestilles)

Levering: Nej

Ventetid: 12 minutter

Take-away hver tirsdag
Fastfood-patruljen er din

guide til Århus' fastfood- og take away-restauranter.

JPÅ's madanmelder Lars Thomassen er patruljefører, og hver gang har han et par unge fastfood-spisere med som rutineret ekspertstøtte.



Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide