Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Royal Pizza & Grill
Poyal Pizza og Grill. En firkantet kasse i ikke overvældende størrelse, placeret på en grund, hvor der tidligere var en bemzintank. Men Pizzaerne er i orden. Foto: Uffe Frandsen
Hjemmebanefordel
16-09-2008
Take-away: Hvis man har været til bold på stadion, er der ikke langt til en ægte AGF pizza hos de flinke spillere på Royal Pizza & Grill.
Der er ikke meget kongeligt over Royal Pizza og Grill på Johan Baunes Plads. En firkantet trækasse i ikke overvældende størrelse, placeret på en grund, hvor der tidligere var en benzintank. Til gengæld kompenseres manglende husrum med masser af hjerterum, fin betjening og alt i alt fornuftige pizzaer.

Afsmitning fra stadion
Vi er ikke så langt fra stadion, og det afspejler sig i en vis grad her på stedet, hvor man kan fordrive ventetiden med at bladre i glittede AGF-magasiner og forlyste sig med intet mindre end en AGF pizza til den rimelige pris af 55 kr. Eller måske en Stadion pizza til 58 kr.

Totalt set er der 31 forskellige pizzaer at vælge imellem. Der er de traditionelle udgaver, men også tre vegetarpizzaer og fem forskellige salatpizzaer.

Desuden et udvalg af grillretter - kylling, kebab, pølse - med pommes frites, der er rullekebab og rullefalaffel, der er burgere og pita.

Ingen burger i dag
Desværre var etablissementet udgået for hakket oksekød denne mandag aften ved 18-tiden, så alle tre gik pizza-vejen. Anne Marie vaklede lidt mellem forskellige muligheder, men endte med at slå ned på en Viking pizza med oksefilet, frisk tomat og gorgonzola (58 kr.). Thomas gik til den sundere side og valgte Salat pizza med oksekød, salat, frisk tomat, agurk og dressing (60 kr.). Og jeg måtte simpelt hen prøve AGF-pizzaen med oksekød, bacon, pølser og løg (55 kr.).

Fin service
Vi blev spurgt, om vi ville have ekstra hvidløg og chili med i handelen, og det sagde vi ja til. To små, men tilstrækkelige, bægre blev pakket med - uden beregning. Fin service.

De tre pizzaer var i orden. Pænt med fyld. Klassiske i konstruktionen. Men ikke ekstraordinære på nogen måde. Vi er i den gennemsnitlige ende af spektret, og det er bestemt godt nok, når man er sulten og har mere lyst til at tage en pizza med hjem end gå i gang i køkkenet.

Brødet var for så vidt i orden, men lidt blegt i det og smagte mere af almindeligt brød end af pizza. Lidt mere sprødhed og lidt mere farve i bunden ville hjælpe på foretagendet.

Men ellers er de bestemt godkendt.

Der er ingen gule eller røde kort til Royal Pizza & Grill, men tre stjerner og en anbefaling.

Også til dem, der måske ikke interesserer sig så meget for fodbold.

Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Royal Pizza & Grill
Johan Baunes Plads 1
8000 Århus C
Tlf. 8612 8186
Åbent mandag-fredag kl. 11-21.30, lørdag-søndag kl. 13-21.30
Prisniveau: 40-70 kr.
Bonusinfo: 10 kr. ekstra i deep pan-udgave
Levering: Ja
Ventetid: 15 minutter
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide