Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Havnens Perle
Betjeningen i Havnens Perle er venlig, uformel og lynhurtig - og madens kvalitet er over forventing, til fire stjerner og en billig penge. Foto: Casper Dalhoff
En perle med det hele
02-12-2008
Take-away: Havnens Perle er mere end en almindelig grillbar - og over forventning!
Havnens Perle er en grillbar. En meget stor grillbar. Den er placeret på havnen i Århus - tæt ved fiskerihavnen og lystbådehavnen og med udkig til Mols-Liniens færgeleje. Det bærer kunderne også præg af. Vi møder et par nydelige og smarte kvinder, et par herrer i pæne jakkesæt og slips, men ellers er det rigtige mænd i arbejdstøj, håndværkere, lastbilchauffører, folk med hårdt arbejde og en deraf følgende god appetit.

Den appetit får de nemt stillet i Havnens Perle, hvor portionerne bestemt ikke er små. En af favoritterne er biksemad ad libitum til 44 kr., ekstra spejlæg koster seks kr. Og så er en kop kaffe inkluderet i prisen. Vi så mange fyldte tallerkener vandre i hænderne på stærke mænd hen til bordene denne aften ved godt halvsyvtiden.

Nogle nappede også dagens ret, som denne aften var brændende kærlighed, men som i andre uger kan være boller i karry, chili con carne eller forloren hare (65 kr. inklusive kaffe, ud af huset 55 kr.).

Omfattende kort
Andre muligheder ud over pølserne og burgerne, fiskefilet, kylling og sandwich er klassiske retter som kamsteg, stegt flæsk, hakkebøf, perlegryde og svensk pølseret i prislaget 48-68 kr.

Kortet er i det hele taget lige så stort som grillbaren selv, så selv stamgæsterne behøver ikke nøjes med det samme igen og igen. Og stamgæster ser det ud til, at der er mange af.

Alene det giver indtryk af, at pris og kvalitet hænger rigtig godt sammen, og det skulle også vise sig at være korrekt vurderet.

Betjeningen er venlig og uformel, og den er lynhurtig.

Man sidder ved små borde, hvor de faste dækkeservietter er prydet med reklamer for diverse foretagender, blandt andet det lokale hyrevognsselskab, der med dette stykke følsomme lyrik anbefaler sine rullende tjenester (direkte citeret):

Vi sørger for

at de bli'r sat a'

hvor de ska'

med Aarhus Taxa

Begejstring
Fie valgte pita med bøf (38 kr.), mens Mikkel tog en big burger menu (69 kr.).

Selv vendte jeg for en stund tilbage til tidligere tiders excesser og nappede en hotdog ”med det hele” (23 kr.).

Jeg var tilfreds, de to andre var begejstrede:

»Rigtig god bøf, lækre. sprøde og varme pommes frites. God og frisk salat, lækkert pitabrød med den rigtige smag, ikke discount, bøffen er lavet af rigtigt kød og stegt perfekt. Bøffen løfter det hele.«

Over forventning
Den generelle stemning var, at det her var over forventning, og med glade smil kunne vi hurtigt blive enige om at give Havnens Perle (som også kalder sig Danish Diner) fire stjerner.

Stjernerne funkler noget mere end den yderst sparsomme belysning på Århus Havn.

Leveret af: Internetavisen jp.dk Print artikel Send artikel
fakta
Havnens Perle
Sverigesgade 5
8000 Århus C.
Tlf. 86 13 22 66
Åbent mandag-fredag 8-23, lørdag 9-21, søndag 11-22
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide