Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Ismejeriet Jasmin
Foto: Uffe Frandsen
Nogle ordentlige brød!
09-12-2008
Take away: Ismejeriet skruer op for sandwicherne i den kolde tid, og det gøres flot - selv om det er lige ved at være for meget af det gode.

Ismejeriet Jasmin, der snart åbner en filial på Århus H., har som hovedprodukt hjemmelavet italiensk is i mange varianter. Det er godt, når solen skinner, men når den mørke og kolde tid banker på ruden, er det ikke ligefrem iskolde varer, det store publikum efterspørger.

Derfor supplerer mejeriet isen med så meget andet. Her er kaffe og te (i poser samt flydende, også to go), vin, olier samt thailandske gaveartikler.

Og så er der sandwicher og wraps samt mulighed for at kaste sig over en italiensk brunch, en italiensk ostetallerken eller en lidt større tallerken suppleret med pølse og skinke, alt sammen i prislaget 39-75 kr.

Vi valgte sandwich og wrap. Julia tog wrappen med kylling og bacon, Cecilie gik på en sandwich med parmaskinke, mens jeg selv valgte den mere eksotiske udgave med kylling og mango-chutney.

Man kan ikke sige, at det lige frem var fastfood, vi fik. Det tog sin tid at klare de tre bestillinger. Til gengæld var det nogle usædvanligt flotte anretning, der blev rakt over disken.

Sandwicherne var kæmpestore med masser af forskelligt fyld i meget rustikke brød.

Imponerende, men...

Det var ganske enkelt imponerende, men det er også her, det går galt. De under os det godt på Ismejeriet, men det bliver til for meget. Det er svært at gabe over sandwicherne, fyldet har en tendens til at falde ud, pestoen er doseret i så store mængder, at den flyder ud over det hele.

Og det er synd, for råvarerne er i bund og grund førsteklasses. Saftigt, plukket kyllingekød, delikate skiver (og rigelige) af parmaskinke, sprøde salater, frisk agurk og tomat, god chutney.

Alt det grundlæggende er i orden (Julia var dog ikke oven ud begejstret for selve brødet i wrappen, som hun foretrækker i den bløde og ikke sprøde udgave), men det bliver for voldsomt.

Derfor er vi i den underlige situation, at hvis der havde været skruet ned for blusset, så havde vi givet fire stjerner - men nu kan det paradoksalt nok kun blive til tre af de meget store.

Vores råd er derfor, at man justerer lidt på størrelse og praktisk håndtering af sandwicherne uden at give slip på hverken komposition eller råvare-kvalitet.

Prisen er ok, og betjeningen er superfin, så alt er egentlig i den skønneste orden. Med lidt finjustering.

Interessant is

På vejen ud tilbød den venlige vært smagsprøver på det nye istiltag, italiensk is med krydderurter.

Det var nu kun mig, der turde binde an med eksperimentet, som viste sig at være overraskende lækkert.

En stærk chili-is, der først for alvor reagerer bag i svælget - og så en is med timian, der vil være den ideelle ganerenser i forbindelse med en god italiensk middag.

Vi har den største sympati for Ismejeriet og anbefaler stedet på det varmeste (eller koldeste, afhængig af hvad man vælger).

Leveret af: JP Århus Print artikel Send artikel
fakta
Ismejeriet Jasmin
Åboulevarden 57
8000 Århus C.
Tlf. 23 46 09 68
Åbent tirsdag-søndag 11-01.30
Prisniveau:
Sandwich 42 kr.
Bonusinfo:
Is med krydderurter
Levering:
Nej
Ventetid:
25 minutter
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide