Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Skovvejens Pizza
Kvalitet og betjening er i top hos Fakhri Assad Mohammad i Skovvejens Pizza. Foto: Ole Lind
Ikke helt ude i skoven
16-12-2008
Skovvejens Pizza har sine stamkunder, og det er nemt at forstå - pizzaerne er gode, og betjeningen er suverænt god, venlig og munter.

Når man med jævne mellemrum kører på Skovvejen på vej til eller fra, ser man ofte, at der holder politibiler og taxaer uden for Skovvejens Pizza (også kendt som Ali Baba). Den slags plejer at være et godt tegn, for her taler vi om folk med ubekvemme arbejdstider, der ikke sådan lige kan smutte hjem til middag.

Vi har længe haft stedet i kikkerten, og nu skulle det være. Man kommer ind i et forholdsvis stort lokale med fem-seks borde, så man kan sagtens spise på stedet.

Til venstre opdager man et stort akvarium med meget store fisk, som svømmer rundt og ser ud til at være glade og tilfredse.

Det blev vi også, allerede inden vi overhovedet havde smagt på pizzaerne, for manden bag disken udstrålede et sådant humør, gæstfrihed og service, at vi fornemmede julens glæde denne triste mandag aften i begyndelsen af december.

Det er pizza, der er det store nummer med i alt 31 forskellige på kortet, men der er også en række andre muligheder som pita og rullekebab, lasagne, kebab og den evindelige pølsemix, diverse burgere - og så en række grillretter, som i hvert fald på papiret ser meget indbydende ud og prissat fornuftigt til 60 kr.

Baskende kylling

Vi valgte Skovvejens Pizza (60 kr.) med oksekød, peperoni, skinke og cocktailpølser, Peperoni (49 kr.) med et tilskud af ananas, Hawaii (50 kr.) med kylling, ananas og friske tomatskiver og endelig Napoli (65 kr.) med oksekød, bacon, oksefilet, oliven, løg og gorgonzola. Pizzaerne tog sig godt ud, da vi lukkede op for herlighederne, og der blev gumlet og gnasket af hjertens lyst rundt om bordet.

Alle smagte på det hele, men der er ingen tvivl om, at Mette hurtigt kastede sin uforbeholdne kærlighed på Hawaiien med kylling, for den vendte hun tilbage til igen og igen.

Kvalitet i den bedre ende

Gennemgående kan man sige, at kvaliteten er i den bedre ende. Der er lagt kærlighed i produktet, og en udgave som Napoli med rimeligt godt kød, masser af sorte oliven af den bedre slags og lige akkurat et elegant strejf af gorgonzola var en glædelig overraskelse.

Fortjente stjerner

Men bedst af alt var den suveræne betjening - som ud over varme smil også inkluderede spørgsmålet, om vi da ikke ville have lidt ekstra hvidløg og chili med uden ekstra omkostninger. Vi sagde ja tak, og dagen efter udspredte vi en markant duft af hvidløg. Det må man tage med.

Der er fire velfortjente stjerner til pizzeriaet lige ved for skoven.

Leveret af: JP Århus Print artikel Send artikel
fakta
Skovvejens Pizza
Skovvejen 103
8000 Århus C.
Tlf. 86 12 67 68 / 86 12 67 69
Åbent:
Alle dage 15-21
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide