Indrømmet: Restaurationen hedder ikke Hyggefadet, den hedder Hyttefadet. Men det er faktisk et meget hyggeligt sted, så det lille ordspil var for fristende.

Udefra gør stedet ikke overdrevent meget væsen af sig, som det ligger der på havnen i Ebeltoft i samme bygning som røgeriet med de mange turister dryssende omkring på en varm sommerdag.

De mange flaskeskibe, som pynter vinduerne, signalerer maritim råhygge, og det gør så visselig også de talrige fiskeredskaber og andet maritimt tingeltangel, som pryder både loft og vægge og gør lokalet mere lavloftet, end det egentlig er.

Men der er duge på bordene, og alene opdækningen giver et signal om, at der her bliver gjort noget ud af madlavningen. I hvert fald i den ene halvdel af det lange lokale. I den anden halvdel ser det ud, som om man godt kan drysse ind og nyde en enkelt fadøl eller to uden nødvendigvis at indtage fast føde. Det kan vel reguleres i takt med søgningen.

Ubekvem placering

Men vi havde bestilt bord i afdelingen med de hvide duge og sad faktisk og ærgrede os en kende over, at vi blev placeret lidt ubekvemt ved et af de små tomandsborde på den mørke langside med en stiv bænk til den ene side, mens andre par, som kom senere og ikke havde bestilt, fik lov til at vælge frit blandt de ledige firemandsborde ude ved vinduerne. Men sådan er det. Enten spiller man på det sikre, eller også tager man chancen. Restauratørerne spiller på det sikre og fylder op med par ved tomandsbordene, så to personer ikke optager fire pladser. Folk, der ikke har bestilt, får ofte chancen for at vælge de bedste pladser, men risikerer jo også at gå forgæves.

Frokost og aften

Hyttefadet serverer frokost kl. 12-15 og middag kl. 18-21. Frokostkortet ser forholdsvis traditionelt ud med lette fiskeanretninger, stjerneskud og fiskefrikadeller. Aftenkortet er i pagt med restaurationens navn domineret af fiskeretter, men byder også på en enkelt ret med oksekød og på mere kreative kompositioner som eksempelvis stegt rødfisk og knurhane på samme tallerken som et stykke rigtig hane - altså en af dem, der har haft fjer på.

»Jo, det er rigtigt nok,« erklærede tjeneren, da vi spurgte til den lidt usædvanlige sammensætning.

»Vi kan godt lide at lege lidt med tingene.«

Det måtte vi prøve. Kompositionen indgik som hovedret i en tre retters menu, hvor forretten var let ristede kantareller i en koncentreret bouillon, og desserten var en kage med pære, bærsorbet og friske brombær til i alt 298 kr.

Lille vinkort

Vinkortet er meget beskedent. Faktisk er der blot et par mousserende, tre hvide, to røde og en enkelt dessertvin på kortet, men så er der også en tre retters vinmenu, hvoraf kun den ene vin fremgår af kortet. Kortet er altså ikke helt dækkende for restaurationens udvalg.

Til vores tre retters menu fik vi et glas italiensk prosecco brut fra Casaline, til hovedretten en køleskabskold italiensk Negromaro Puglia og til desserten en moscatel Bodegas Ochoa. Samlet pris 150 kr. for tre glas.

At den glimrende rødvin var køleskabskold, virkede ved første indtryk lidt overraskende, men den viste sig at være perfekt tempereret, ikke mindst i forbindelse med kombinationen af fisk og fjerkræ.

Underlige dufte

Mens vi således sad og nød den gode mad, den lyse sommeraften og strømmen af feriestemte turister, blev vi nærmest slået omkuld af den tunge, påtrængende duft af parfume, som er beregnet til at sætte mænd i en anden sindsstemning end den direkte kulinariske. I døren nær vores bord stod en midaldrende kvinde og lod den insisterende duft af tung parfume markere hendes tilstedeværelse. Bedre blev det ikke af, at hun tog plads lige ved siden af os.

I en sådan situation melder den tanke sig, om ikke restauratører kunne indrette de tidligere rygerafdelinger til parfumeafdelinger, hvor de markeringsivrige damer kunne sidde og dunste for sig selv og hinanden.

»Et bord til to, så gerne. Parfume eller ikke parfume?«

Det har nok lange udsigter, så vi tvang os til at ignorere lugten af overgemt diskoteksdame og koncentrere os om duften af god mad.

Vores bedømmelse svinger mellem tre og fire stjerner. Maden i sig selv trækker i retning af de fire, mens det meget begrænsede vinkort og helhedsindtrykket, herunder betjeningens ganske afslappede sommerpåklædning, trækker i retning af de tre.

Vi lander på tre store og anbefaler et besøg i Hyggefadet, undskyld, Hyttefadet, næste gang vejen falder forbi Ebeltoft.