The Diner i M.P. Bruuns Gade er indrettet som noget fra USA i 1950’erne og 1960’- erne, og maden er så visselig ikke spoleret af moderne pjank som salater og groft brød. Her handler det om friture, mayonnaise, hakkebøffer i overstørrelse og smeltet ost i overvældende mængder.

Vi fik en eksotisk oplevelse, som i hvert fald for den ene halvdel af selskabet resulterede i onde drømme og sure opstød midt om natten, men sådan kan det gå, hvis man absolut skal vælge den største og fedeste burger på kortet, og så oven i købet har indledt med friturestegt ost og sluttet af med cheesecake. At vi alligevel også bruger betegnelsen fed i den positive betydning, hænger sammen med, at restauranten er tro mod konceptet. Betjeningen er kvik, venlig og effektiv, og traktementet er af den slags, som ville føre lige lukt til legemlige katastrofer, hvis man spiste det hver dag gennem længere tid. Men en oplevelse, det var det.

Syv trin ned

Fra fortovsniveauet i M.P. Bruuns Gade træder man syv trin ned ad en stentrappe og står pludselig i en anden verden, hvor gammel amerikansk popmusik buldrer ud fra højtalerne, en fladskærm flimrer gamle amerikanske komedier uden lyd, denne aften fortrinsvis sit-comklassikeren ”Happy Days”, og langs den lange række af små plastlaminatborde og stole med plasticbetræk er der udsigt til store billeder af personligheder som Clark Gable, James Dean, Frank Sinatra, Elvis Presley osv.

Det er alt sammen meget meget amerikansk, og mere end det: Det er retro-amerikansk. I det rigtige USA har man nemlig opdaget, at man godt kan servere salat, grøntsager og groft brød til at mildne de tunge, fede sager.

Man bestiller ikke bord, medmindre man er fire personer eller derover. Det får man at vide på hjemmesiden. Da vi ankom kl. 18, var der allerede godt gang i den, og i løbet af den næste times tid var der fyldt op.

Så vidt vi kunne bedømme, har restauranten allerede stamgæster, selv om den kun har været åben et par måneder.

Kneben plads

Vi blev placeret ved et af de meget små borde, hvis begrænsede plads allerede var domineret af flasker med sennep, ketchup, HP-sauce, en overdimensioneret Tabasco- flaske, salt- og peberbøsser og en holder med papirservietter, som vi fik rigeligt brug for. Bordet blev hurtigt overfyldt af glas, kurve og tallerkener. Pladsen var trang, og så stod der endda tre stole, hvoraf den ene blev brugt som garderobe. Men havde vi siddet tre personer ved bordet, havde der simpelthen ikke været plads nok.

Måske er det slet ikke meningen, at man skal kæmpe sig igennem tre retter. Måske indbyder konceptet mere til, at man tager en enkelt ret; en burger, en hotdog eller en sandwich. Det var i hvert fald, hvad de fleste gjorde ved nabobordene, og det var måske også, hvad vores helbred ville have haft bedst af, betroede vi hinan den, da vi efter små tre timer lettere gangbesværede forlod restauranten. Men man er vel på arbejde, og så går det ikke an at snyde sig fra pligten.

A basket – en kurv

Vi indledte med ”a basket of goods, rings, poppers, stickers and griddeles”, hensynsfuldt på kortet oversat til ”en kurv fyldt med rings, poppers, stickers og griddles.”

Friturestegte løgringe, friturestegt, paneret mozzarella, friturestegte kugler med jalapenos og smeltet ost – og så friterede kartofler, hvis særpræg var, at de var udstukket i fantasifulde former. Til deling sammen med et fad nachochips med masser af smeltet cheddar. Tilbehøret var en temmelig intetsigende guacamole, en rigeligt sød bbc-sovs og en velsmagende, skarp tomatsalsa.

Herefter var serveringen lovligt kvik, for inden vi var nået halvvejs igennem de solide forretter, stod vores hovedretter på bordet: En New Mexico-burger med samme karakterløse guacamole, jalapenos og ost til ledsageren (89 kr.) og til anmelderen, som havde overvurderet sin appetit, en Texas-burger, som bestod af to enorme bøffer, fire skiver stegt bacon og godt med mayonnaise. Og ja, grønt var der skam også – en enkelt løgring (119 kr.) Som tilbehør valgte vi coleslaw (29 kr.) og en portion fritter til deling (29 kr.).

Kødet var godt og velsmagende. Det var rørt med gode krydderier og gennemstegt uden at være tørt, men jo nok rigeligt fedt. Bollerne var derimod direkte kedelige og mindede nærmest om standardpølsebrød. Her ville et par ordentlige boller have løftet kvaliteten betragteligt.

To vine

Vinkortet er absolut overskueligt.

Der er én rød og én hvid, og begge koster 198 kr. Dog viste der sig i praksis, at der ud over kortets cabernet sauvignon var en californisk Frontier Red, som er lavet af seks forskellige druesorter.

Anmelderen snuppede et glas og konstaterede, at det var en herlig, kraftig og karakterfuld vin til prisen (45 kr. pr. glas), men lovligt varm ved serveringen. Det gjorde restauratøren selv opmærksom på, beklagede og halverede prisen.

Men det er også øl, man skal drikke til den slags mad, og her bydes der på spændende sager fra både hane og flaske. Ledsageren valgte Liberty Ale Steambeer (49 kr.), og anmelderen den stærke Old Foghorn (49 kr.). »Den øl er et måltid i sig selv,« erklærede ledsageren efter at have nippet til Old Foghorn.

Indtagelsen af et sådant måltid tager sig ikke kønt ud, lad os bare indrømme det.

Uelegant

Der fulgte kun kniv og gaffel med til kålsalaten. Resten måtte man indtage med hænderne, og at bide over en cirka 10 cm høj burger er det nok de færreste, der kan. Så det ser lidt akavet ud med de bare hænder og masser af servietter at kæmpe sig igennem et sådant måltid, men det er en del af konceptet. Her er alle lige. Ingen elegance, ingen fine fornemmelser.

Vi sluttede af med et stykke pecantærte med vaniljeis og et stykke cheesecake, begge 39 kr. Til ledsageren en kop kaffe med efterfyldning ad libitum. Begge kager var fede, søde og syndigt velsmagende.

Men så var der heller ikke plads til mere.

Regningen nåede med to øl til hver op på 714 kr., og vores samlede vurdering er, at man kan få et burgermåltid billigere og lige så godt andre steder i byen, men så er der til gengæld ikke servering, og kun alkoholfrie drikke. Her er der både vin og gode, spændende øl, og man må sige, at The Diner er tro mod retrokonceptet på godt og ondt.

Derfor ender vi på tre stjerner og en forsigtig anbefaling. Prøv det, men kom ikke for tit. Det er ikke godt for kolesterolniveauet.