Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Tinas Grill
Blød burger og uspiselig pizza
07-08-2006
Tinas Grill i Skolegade har i mange år været en institution i det århusianske natteliv. Den slags slider.
Tinas Grill i Skolegade har været et solidt fastfood holdepunkt for mange især unge århusianere, når de efter eller i løbet af en våd aften i byen har trængt til fast og hurtig føde.
Derfor har grillbaren da også åbent til langt ud på natten og tidligt om morgenen de fleste dage om ugen.

Vi var nu ikke på nattesjov, men kom forbi en tidlig onsdag aften, hvor der ikke var voldsomt travlt.

Ekspertholdet - Julia og Christian, der snart begynder i henholdsvis 1. og 2. G - var ikke imponeret over hverken indretning, stil eller den noget triste velkomst fra den unge mand, der var alene om at bestyre biksen på dette tidspunkt.

Tinas Grill har altid været kendt for sine pølser og burgere, men har gennem årene udvidet sortimentet, så nu kan man også få pizza-slices og kebab.

Vi endte med at bestille to pizza-slices, hvor mulighederne indskrænkede sig til toppings med oksekød og skinke, en rullekebab og den hjemmelavede City Burger.

For at begynde med det sidste. City Burgeren er en blød burgerbolle med en hjemmestegt hakkebøf, lidt dressing og en større mængde coleslaw (her mest revet hvidkål og gulerod i en sød dressing). Der er meget mad for 21 kr., men ellers er der ikke så meget at sige.

Rullekebaben var af gennemsnitlig kvalitet. Den står på prisskiltet til 25 kr., men var på kvitteringen prissat til 35 kr. Det gjorde ikke så meget, for de tre colaer i bægre var ikke slået ind.

En ny kvittering og ekstra 30 kr. blev udvekslet over disken, og der var vist til sidst ikke nogen, der blev snydt.


Uspiselig pizza

De to pizza-slices var for at sige det mildt ikke mange sure sild værd. Den ene slice havde stået og ventet på en kunde så længe, at den havde mistet enhver form for liv, den var hård og og uspiselig, så der forsvandt 20 kr. ned i affaldsspanden. Det andet stykke kunne spises.
Betjeningen var hurtig og flink nok, men den unge mand så nu ikke ligefrem ud til at elske sit job.

Priserne på Tinas Grill forekommer rimelige og konkurrencedygtige. Det skal dog understreges, at efter kl. 23 stiger de til nattakst, som er noget højere.

Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
Fakta
Tinas Grill
Skolegade 24
8000 Århus C
Tlf. 8619 2844
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide