Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Gerner's Grill
Foto: Carsten Ingemann
Godt gået, Gerner
02-10-2006
Legendariske Gerner's Grill i Frederiks Allé holder dampen oppe og serverer frisk fastfood for enhver smag...
Gerner's Grill i Frederiks Allé er en institution i det århusianske grillbarmiljø og blandt dem, der fester igennem og helst skal have noget solid grillmad at styrke sig på hen på morgenstunden.
Vi ankom nu forholdsvis tidligt på aftenen, men da var der allerede gang i grillen - mange mennesker, der enten hentede bestilte varer eller nuppede en pølse, en burger eller noget helt tredje ved disken. udvalget er stort hos Gerner.

Når man står uden for, er man ikke i tvivl om, at det her er en klassisk grillbar. Lugten af friture er intens, og lige præcis på dette tidspunkt stod der røg og damp ud fra hjørnet, hvor pommes fritterne bliver tilberedt.

Det afskrækkede os nu ikke. Vi gik ufortrødent og stålsatte inden for, selv om Camilla ikke lige frem udstrålede voldsom begejstring.


Stort udvalg

Udvalget er forholdsvist stort - her er hele sortimentet i kogte og stegte pølser, der er pita med forskelligt fyld, en variation af burgere, kylling - og så også den klassiske bøfsandwich med brun sovs (som stadig har sine hardcore fans!).
Vi blev betjent meget venligt, hurtigt og effektivt af en af de unge piger bag disken, så det varede ikke længe, før de ønskede varer blev serveret. Alle tilberedt her og nu, mens vi så på det.

Camilla havde valgt pita med oksekebab (35 kr.), Rasmus stod på Cheeseburger menuen (som inkluderer en halv liter cola og en kæmpebakke pommes frites) (63 kr.), mens jeg selv i respekt for Gerner-traditionen valgte en ristet hot dog med hele svineriet (19 kr.).

Rasmus var begejstret for sin burgermenu.

God grillmad, lød dommen. Rigtig god bøf, frisk salat, sprøde fritter. Lige som det skal være.

Camilla var også godt tilfreds.


Positivt overrasket

Jeg er meget positivt overrasket. Lige da vi kom, synes jeg det så noget klamt og skummelt ud, men maden er der bestemt ikke noget i vejen med. Det her er en flot pita fyldt til randen med frisk og god salat, godt kød og en god dressing. Og så er jeg også glædeligt overrasket over det store udvalg.

Den ristede hotdog i et tilpas lunet brød, fint ristet pølse med fin smag og dækket med sennep, ketchup, remoulade, rå og ristede løg samt agurkesalat var så retro-korrekt, som den kunne være, så den består også helt klart grill-testen.


Med på det nye

Sammenfattende kan man konstatere, at udvalget er stort og varieret på Gerner's Grill, som dels holder sig til traditionerne, men også er med på det nye (for eksempel en mexicansk inspireret burger med guacamole!). Også priserne forekommer rimelige og konkurrencedygtige, så ved voteringen var der bred og hurtig enighed om, at Gerner's Grill får fire velfortjente stjerner. Og mon ikke, man også i fremtiden formår at holde dampen oppe? Vi tror det.
Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
Fakta
Gerner's Grill
Frederiks Allé 129
8000 Århus C
Tlf. 8613 0685

Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide