Til forsiden af aarhusportalen.dk
Til forsiden
guide til oplevelser i Østjylland
Menu
Kunst & udstilling
Musik
Scene
Guides
Spiseguiden.dk
FastfoodGuiden
Attraktioner
Highlights
Annonce
Karls Sandwichbar
Foto: Thomas Larsen
Burgeren er i topform, men...
23-10-2006
Karls i Klostergade er i god gænge, men der er måske kommet lidt for meget rutinemæssig præstation over foretagendet.
FASTFOOD Karls Burger skal Karls Sandwichbar i Klostergade 32 i Århus holde fast i man skal aldrig udskifte en vinder.
Karls Sandwichbar blev i sin tid etableret af skuespilleren Peter Reichhardt, mens han i 1990-94 var elev på skuespillerskolen ved Århus Teater. Siden har der været forskellige ejere, og stedet har da også undervejs skiftet både udseende og stil.

Heldigvis er Karls Burger stadig på det efterhånden ret så omfattende menukort, og den er stadig absolut værd at sætte tænderne i. God grillet, bøf, bolle af godt brød med tyngde - en klassiker.

Karls har udvidet repertoiret og serverer i dag ikke bare burgere og sandwicher, men også pizza og shawarma, sidstnævnte i såvel fladbrød som pita. Der er 19 forskellige pizzaer at vælge imellem, fra den klassiske Margarita til 37 kr. til Godfather til 63 kr.

Vi sprang dog pizzaerne over og gik på jagt i burger-, shawarma- og sandwichafdelingen.

Thomas var ikke i tvivl om, at han skulle have Karls Burger i menu-versionen med ost og bacon, pommes frites og cola.


Hurtigt og venligt

Anne Marie valgte fladbrødet med shawarma og kildevand, mens holdkaptajnen kastede sig ud i sin favoritsandwich med pastrami.

Der er nogle få borde på Karls, så vi valgte at spise på stedet.

Ordren blev effektueret hurtigt og venligt af den enlige mand i baren.

Og hvordan var det så? I burgerens tilfælde var det særdeles godt. Den gode bolle med gods i, som altid har været Karls varemærke, indeholdt en fin grillet bøf, god dressing, frisk salat og smagen af klassisk veltilberedt burger. Pommes fritterne var sprøde og ikke fedtede. Et godt valg - og til i alt 55 kr. også en rimelig pris.

Fladbrødet med shawarmakød så tilforladeligt ud og smagte også godt ved første bid, men efterhånden som man kom dybere ned, overtog en stærk frituresmag magten, og så blev der levnet.

Men godt brød og masser af frisk salat kompenserer lidt.

Sandwichen med pastrami var derimod en katastrofe. Pastrami er i sin ægte form sprængt og røget oksespidsbryst eller lignende, der er kogt med diverse urter og krydderier. En specialitet fra det jødiske køkken, som med jødiske indvandrere senere har gået sin sejrsgang over hele USA. En fantastisk delikatesse, når den er korrekt tilberedt.


Plasticagtige skiver

Her var det tørt, næsten plasticagtige skiver af røget oksekød af udefinérlig art. Vi ved godt, at man på et sted som Karls ikke selv står og tillaver sin pastrami, men man bør i sagens og kundernes interesse så finde sig en anden leverandør.

Alt i alt kan vi konkludere, at Karls leverer gennemsnitlig fastfood til fornuftige priser (som dog stiger en anelse ud på natten), men at man måske burde stramme lidt op på konceptet og lægge lidt mere sjæl og kærlighed i serveringerne.

Men hold fast i Karls Burger. Man skal aldrig udskifte en vinder.

Der er tre stjerner til Karls. Burgeren alene havde fået fire. Alt i alt endte regningen på 129 kr.

NB: Det ville hjælpe på helhedsindtrykket, hvis gulvet blev fejet til flittigere og grundigere.

Leveret af: Internetavisen Jyllands-Posten Print artikel Send artikel
Fakta
Karls Sandwichbar
Klostergade 32
8000 Århus C.
Tlf. 86 12 98 11
Åbent søndag-onsdag 11-21, torsdag-lørdag 11-06
Guide
Spiseguiden.dk
Restauranter, caféer, take-aways og catering. Nyt gastronomisk univers
Anmeldelser
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelse
Samlet oversigt over restaurationsanmeldelser Spiseguiden.dk.
Aarhusportalen
Om guide.dk - Personoplysninger - Ophavsret - Annoncering - Kontakt
© Copyright 2006 - Portal Danmark - Grøndalsvej 3 - 8620 Viby J Ajour CMS | Itide